Lil Yachty har skæv hovedrolle i ‘How High 2’ – se den nye trailer

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Stoner-klassikeren ‘How High’ med Method Man og Redman i hovedrollerne har efterhånden en del år på bagen, men efter 18 år kommer der minsandten en toer. I MTV’s nye trailer til ‘How High 2’ afsløres det, at Lil Yachty har en hovedrolle i filmen, der selvfølgelig er ude 20. april eller 4/20.

Plottet omhandler et par potrygende kammerater spillet af Lil Yachty og D.C. Young Fly. De to finder en weed bible gemt i en væg, og med hjælp fra den lykkes det dem at gro det bedste røg nogensinde. Men selvfølgelig bliver deres enestående plante stjålet, og så må de jo prøve at få den tilbage.

Hvis vi skal være helt ærlige, så tegner traileren ikke ligefrem billedet af en filmperle, men det behøver en stoner-comedy med rappere i hovedrollen måske heller ikke være.

Til gengæld har det skabt enorm utilfredshed fra fans af originalen, at man ikke har castet Method Man og Redman til efterfølgeren. Traileren sables lige nu ned i kommentarerne på Youtube, hvor den i skrivende stund har 608 tomle ned mod blot 94 tomle op.

Læs også: ‘Saturday Night Live’ tager pis på ‘Game of Thrones’-prequels og sequels i morsom sketch

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af