OSCAR. Sidste år på denne tid var Oscarakademiet kastet ud i en højspændt krisesituation på grund af storbrandene i og omkring Los Angeles. To gange måtte man udskyde annonceringen af årets nominerede – og enkelte røster opfordrede direkte til en aflysning af selve showet.
I år kan vi godt regne med, at Oscar-nomineringerne bliver annonceret som planlagt på torsdag.
Årets sæson har indtil nu lignet en form for ’paradekørsel’ for den forventede vinderfilm, Paul Thomas Andersons ’One Battle After Another’. Ligesom det var tilfældet med Christopher Nolans ’Oppenheimer’ for to år siden, står Akademiet i år med en chance for at honorere en generationsdefinerende instruktør, som man hidtil (og alt for længe) har set forbi.
Det kan godt være, at PTA’s nye film ikke ligner sindbilledet på en Oscar-film, men det narrativ, der knytter sig til instruktørens personlige meritter – og muligheden for at korrigere fortidens undladelser (PTA har været nomineret til en Oscar 11 gange uden at vinde en eneste) vejer formentlig tungt.
Især kritikerne og de kritikerbårne prisgrupperinger har kastet deres kærlighed efter ’One Battle After Another’, i en grad hvor en ellers overvejende kritikerrost film som ’Hamnet’ er blevet udskammet som en ’Green Book’-agtig letvægter, der svælger i sentimentalitet og anakronismer.
For det er også historien om en hver Oscar-sæson: Når kritikere og kommentatorer har udpeget sig en favorit, må der også være en skurk – og det er jo så den film, der vurderes som den største trussel.
Hvis det lykkes ’Hamnet’ (produceret af selveste Steven Spielberg) at vinde Oscaren for bedste film 15. marts, må de ansvarlige berede sig på, at de for evigt vil blive refereret til som dem, der stjal PTA’s Oscar – ligesom Tom Hooper (’The King’s Speech’) aldrig rigtigt har overvundet det backlash, der fulgte hans sejr over David Finchers ’The Social Network’ i 2010-11.
Sådan er Hollywood og filmbranchen så paradoksal: Den største anerkendelse kan også være den største hæmsko.
Årets kapløb ligner en duel mellem ’One Battle After Another’ og ’Hamnet’, men vi bør også nævne forårs-biografhittet ’Sinners’, der står med gode muligheder for at score den højeste nomineringstotal, ikke mindst fordi den står meget stærkt også i håndværkskategorierne.
Jeg er spændt på at se, om Akademiet går all in på ’Sinners’, eller om man omvendt vil føle, at Ryan Cooglers film er for populær og genremæssigt befinder sig på kanten af det, Oscar traditionelt finder smagfuldt. Jeg kan sagtens forestille mig et scenarie, hvor Akademiets instruktørgruppering (der har ry for at være Akademiets mest ’snobbede’ gruppering) kunne finde på at se bort fra Coogler til fordel for en international auteur af en ikke-engelsksproget film …
Her kommer mine bud på årets nomineringer i de vigtigste kategorier: film, instruktør, skuespillere, manus, klipning, fotografering, dokumentar, animation og internationale film.
Vi lægger ud med kronjuvelen, kategorien for bedste film:
Bedste film
De 10 nominerede bliver:
1. One Battle After Another
2. Hamnet
3. Sinners
4. Marty Supreme
5. Frankenstein
6. Sentimental Value
7. The Secret Agent
8, It Was Just an Accident
9. Train Dreams
10. Bugonia
Alternativt: Weapons
Jeg vælger at holde fast i otte af de 10 film, jeg udpegede allerede tilbage i september efter efterårsfestivalerne i Venedig, Telluride og Toronto. Det siger noget om, at det ikke længere just er raketvidenskab at udpege de mest sandsynlige kandidater på selv lang afstand af selve opløbsstrækningen.
Jeg vurderer ikke, at der bliver plads til ’Wicked: For Good’ (for dårlige anmeldelser) og ’A House of Dynamite’ (Bigelows film udmærker sig først og fremmest ved årets største fejlcasting: Idris Elba som amerikansk præsident).
Til gengæld er jeg vældigt godt tilfreds med, at jeg pegede på ’Train Dreams’ på et tidspunkt, hvor så godt som ingen andre havde den i top-10. I parentes bemærket: Det var ’Frankenstein’ (som jeg vil fastholde er en af Del Toros svageste film nogensinde) og Cannes-vinderen ’It Was Just an Accident’, som jeg ikke pegede på i efteråret.
Der tegner sig et billede af, at de fire øverst placerede film skiller sig ud. Jeg vil godt garantere, at årets bedste film-vinder er at finde i den kvartet. Jeg er også ret sikker på filmene, der er placeret fra nr. 4-9. Det er svært at forestille sig et scenarie, hvor en af de film ikke finder vej ind i finalefeltet.
Akademiet er blevet væsentligt mere internationalt i det sidste tiår, og derfor tror jeg, at den America First-tendens, der har præget nomineringerne fra de store forbund (SAG, PGA og DGA) ikke vil blive overført til Oscar. Det stærke internationale segment i medlemsskaren vil bidrage til nomineringer til hele tre fremmedsprogede film: ’Sentimental Value’, ’It Was Just an Accident’ og den dobbelte Golden Globes-vinder ’The Secret Agent’.
Den eneste titel, der står på usikker grund, er Yorgos Lanthimos’ ’Bugonia’. Det taler til filmens fordel, at både Jesse Plemons og Emma Stone opnåede SAG Awards-nomineringer forleden, hvilket mere end antyder, at branchen er opmærksom på filmen, men omvendt: ’Bugonia’ synes nærmest eksklusivt at have fået positiv opmærksomhed for skuespillerpræstationerne. Det er ikke mange andre brancheforbund, der har inkluderet filmen i sine nomineringer.
Et alternativ kunne være et publikumshit som ’Weapons’, der scorede en lidt overraskende PGA-nominering for bedste filmproduktion. Nu har PGA (producenternes forbund) en tilbøjelighed til at pege på dyre og/eller populære film (de fandt også plads til ’F1’), men ’Weapons’ er en god historie, fordi det – ligesom med ’Sinners’ – er oplivende for en branche i knæ, når ikke-IP-relateret materiale finder vej til toppen af box office-listen.
’Weapons’ har også den fordel, at dens standing som kandidat styrkes ved, at Amy Madigan (som Aunt Gladys, en af årets mest iøjnefaldende filmkarakterer) står med gode kort i birolle-kategorien.
Bedste instruktør
1. Paul Thomas Anderson (One Battle After Another)
2. Chloe Zhao (Hamnet)
3. Ryan Coogler (Sinners)
4. Jafar Panahi (It Was Just an Accident)
5. Josh Safdie (Marty Supreme)
Alternativt: Joachim Trier (Sentimental Value), Kleber Mendonca Filho (The Secret Agent)
Oscar-akademiets instruktørgruppering (der udpeger de fem nominerede, som resten af Akademiet udpeger vinderen af i anden runde) har som sagt en forkærlighed for at vælge fremmedsprogede og/eller mere auteur-drevne indsatser.
Jeg vælger dog at spille lidt sikkert her: Godt nok gør jeg plads til Panahi, fordi der også ligger en politisk tilkendegivelse i at støtte op om den af præstestyret forfulgte og (in absentia) netop fængselsdømte iranske instruktør. Men selvom jeg peger på ’sikre’ kort som Zhao, Coogler og Safdie (grundet deres films åbenlyse styrke i bedste film-kategorien), ville det ligne Akademiet at pege på auteurs som Trier og/eller Filho.
DGA pegede på Guillermo Del Toro i stedet for Panahi, og det kan da heller ikke udelukkes, at Akademiet går den vej (Del Toro må være den mest populære mexicaner i USA!), men jeg tror nu ikke, ’Frankenstein’ har et sat sig et stærkt nok aftryk hos smagsdommerne til, at den kommer i betragtning her. Det er også værd at bemærke, at Del Toro end ikke optræder på den britiske pendant BAFTA’s 10 navne store longlist.
Man skal kende instruktørgrupperingens kapacitet for at ’sprænge bomber’ på nomineringsdagen for at kunne forstå, hvorfor et fastlåst bedste film-felt ikke resulterer i et tilsvarende fastlåst bedste instruktør-felt, men ikke desto mindre: PTA er eneste sikre kort i den her kategori. Alle andre kan tænkes udskiftet i en lang række af mulige og umulige kombinationer.
Bedste kvindelige hovedrolle
1. Jessie Buckley (Hamnet)
2. Rose Byrne (If I Had Legs I’d Kill You)
3. Chase Infiniti (One Battle After Another)
4. Renate Reinsve (Sentimental Value)
5. Emma Stone (Bugonia)
Alternativt: Kate Hudson (Song Sung Blue)
For to år siden rystede Akademiet mange ved ikke at pege på Margot Robbie for ’Barbie’, og sidste år blev der hverken plads til Angelina Jolie (’Maria’) eller Nicole Kidman (’Babygirl’), så man skal være varsom med at forregne sig på, at stjernestatus giver adgang.
I år har det betydet, at stjerner, der løb med megen forhåndsomtale, inden kapløbet for alvor kom op i omdrejninger (Julia Roberts for ’After the Hunt’ og Jennifer Lawrence for ’Die My Love’) langsomt, men sikkert er røget ned ad rangstigen.
Derfor er det måske også lidt satset at tro på, at Akademiet igen, igen vil pege på Emma Stone – og tilmed for tredje gang for et samarbejde med Yorgos Lanthimos. Men ud fra en helt nøgtern vurdering af nomineringer på tværs af de vigtigste forløberpriser (SAG, Critics’ Choice Awards, BAFTA’s longlist og Golden Globes), virker Stone for oplagt til, at det giver mening at forbigå hende.
Det kniber gevaldigt med alternativer til de fem navne. Et muligt wildcard kunne være den comeback-fortælling, der knytter sig til Kate Hudson (senest nomineret tilbage i 2000 for sin ikoniske birolle i ’Almost Famous’), men jeg tror, ’Song Sung Blue’ har fået for sent gang i kampagnemedvinden til, at Hudson for alvor kan true Stone (eller Reinsve eller Infiniti).
Bedste mandlige hovedrolle
1. Timothée Chalamet (Marty Supreme)
2. Leonardo DiCaprio (One Battle After Another)
3. Wagner Moura (The Secret Agent)
4. Ethan Hawke (Blue Moon)
5. Michael B. Jordan (Sinners)
Alternativt: Jesse Plemons (Bugonia)
Mændenes hovedrollekategori virker fastlåst i år. Jeg har svært ved at se, hvem der for alvor kan gøre sig håb op at fortrænge en af de fem herrer ovenfor.
Godt nok opnåede Plemons en SAG-nominering på bekostning af Wagner Moura, men Moura har taget for sig af priser og nomineringer andetsteds, og jeg har meget svært ved at forestille mig, at det internationale kontingent i Akademiet ikke skulle bakke talstærkt op om ham.
Det vil give et ramaskrig, hvis Michael B. Jordan misser en nominering – af flere grunde: Han er sort, han spillede hovedrollen i en af årets definitive succeshistorier, og han har aldrig tidligere været nomineret for sit skuespil, selvom han åbenlyst er et af sin generations største talenter.
Men jeg sidder med en snigende fornemmelse af, at hvis ’Sinners’ ikke klarer sig helt så godt på nomineringsdagen som ventet, så kan Jordan være en af de nomineringer, som filmen ikke lykkes med at få i hus.
Bedste kvindelige birolle
1. Teyana Taylor (One Battle After Another)
2. Amy Madigan (Weapons)
3. Inga Ibsdotter Lilleaas (Sentimental Value)
4. Wunmi Musaku (Sinners)
5. Odessa A’zion (Marty Supreme)
Alternativt: Ariana Grande (Wicked: For Good)
Birollekategorien på kvindesiden er lidt sværere at greje end hovedrollekategorierne.
Hele sæsonen har der hersket en stemning af, at Ariana Grande var selvskreven til en nominering (ja, sågar måske endda som favorit til at vinde Oscaren). Det kan virke besynderligt af flere grunde: At blive nomineret to gange for at spille den samme rolle? Det er nærmest uhørt i Oscar-annalerne.
Derudover virker det dobbelt besynderligt med tanke på, at de to film er indspillet i umiddelbar forlængelse af hinanden og sendt i biograferne med kun et års afstand af hinanden. Kan Grande mon selv skelne mellem hendes præstation i den første kontra den anden film? Når man derudover medtænker, at filmen (bortset fra en stærk åbningsuge i biograferne) har skuffet både kommercielt og kritikermæssigt, hvad pokker er det så, der giver Grandes nominering et skarpt skær af selvfølgelighed?
Med andre ord: Jeg vælger at gå mod strømmen her. Jeg tror ikke, Grande bliver nomineret. Jeg tror, hendes Oscar-muligheder er blevet pustet kunstigt op, og at især det internationale segment vil se andre steder hen (fx Lilleaas).
Odessa A’zion har stille og roligt overtaget Gwyneth Paltrows status som ’Marty Supreme’s birollekort. Jeg tror, momentum lige nu er med hende – og filmen – i en grad, så det bliver konverteret til en nominering, der ville have set ret overraskende ud for bare en måned siden.
Amy Madigan? Hun er det store spørgsmålstegn i kategorien. Jeg kan se hende misse en nominering, hvis Akademiet simpelthen – af fordomme mod horrorgenren – ser helt bort fra ’Weapons’, men jeg kan også se hende vinde Oscaren 15. marts.
Aunt Gladys-figuren har fremtidig klassikerpotentiale i sig, og hvis man gerne vil honorere Madigan for lang og tro tjeneste, så er det nok nu, det skal være.
Bedste mandlige birolle
1. Stellan Skarsgård (Sentimental Value)
2. Benicio Del Toro (One Battle After Another)
3. Paul Mescal (Hamnet)
4. Jacob Elordi (Frankenstein)
5. Sean Penn (One Battle After Another)
Alternativt: Miles Caton (Sinners)
De sidste to årgange har den mandlige birollekategori budt på stensikre vindere i Robert Downey Jr. (’Oppenheimer’) og Kieran Culkin (’A Real Pain’), men billedet er noget mere mudret i år.
Benicio Del Toro har vundet en del kritikerpriser fra december og frem, Elordi vandt en Critics’ Choice Award, og Skarsgård snuppede en Golden Globes-statuette. Endelig kan der være gode grunde til at anse både Mescal og Penn for stærke bud, idet de spiller centrale roller i årets måske to varmeste bedste film-favoritter.
Der hersker en lidt mærkelig dynamik i årets birollefelt, da hele tre præstationer fra ’Sinners’ lurer lige uden for top fem (Miles Caton, Delroy Lindo og Jack O’Connell, der hver for sig giver fremragende præstationer i Cooglers film). Men tre er også for mange.
Jeg tror desværre, det koster ’Sinners’-holdet, at man ikke på et tidligere tidspunkt i kampagnen har satset fuldt og helt på et af de tre navne. Unge Miles Caton, der fik en SAG-nominering, står nok først for, hvis for eksempel ’One Battle After Another’ snubler af beslægtede årsager: jagten på en dobbelt-nominering.
Når flere filmtitler står med flere skuespillere i den samme kategori, bliver udkommet des mere uforudsigeligt, fordi det kan være svært at vurdere, hvor stort et stemmespild det medfører. Men der er nok ingen tvivl om, at hvis man lagde de tre ’Sinners’-skuespilleres stemmer tilsammen, ville man springe helt op i toppen af listen.
Sådan er spillereglerne af gode grunde ikke: Det giver til gengæld ’Sinners’ udmærkede muligheder for at vinde en bedste ensemble-pris ved den kommende SAG Awards (som I ikke får mig til at kalde for Actor Awards, selvom det nu officielt er prisuddelingens navn), der finder sted to uger før Oscar.
Bedste originalmanuskript
1. Sinners
2. It Was Just an Accident
3. Sentimental Value
4. The Secret Agent
5. Marty Supreme
Alternativt: Weapons
Jeg føler mig ret sikker på de fem navne i kategorien her. ’Sinners’ kan trøste sig med, at den ikke er oppe imod de to andre favoritter i bedste film-kategorien. Det ligner Ryan Cooglers helt store chance for at vinde en Oscar.
Det er værd at lægge mærke til, at tre af de fem forventede nominerede er internationale produktioner. Det kan både tolkes som et sundheds- og et krisetegn, alt efter hvilke briller man tager på.
Hvis man er Sasha Stone fra Awards-sitet Awards Daily, vil man uden tvivl se det som et kæmpe problem, at den amerikanske filmbranches kronjuvel, Oscar, er i færd med at blive overtaget af ’fremmede magter’, men for os andre er det omvendt betryggende at konstatere, at der også i Trumps USA er et nysgerrigt blik vendt ud mod henholdsvis en iransk, brasiliansk og norsk auteurs filmiske visioner.
Bedste filmatisering
1. One Battle After Another
2. Hamnet
3. Train Dreams
4. Bugonia
5. Frankenstein
Alternativt: Wake Up Dead Man
Det er lidt kedeligt bare at tage de fem film fra bedste film-listen, som ikke hører til i original manus-kategorien, og så sætte dem ind her. Men sådan er Oscar-nominerings-puslespillet nogle gange så simpelt og ligetil.
Alternativt skal man tro på, at Rian Johnsons ellers mestendels velturnerede tredje omgang af ’Knives Out’-serien vil kunne møve sig ind. Og du og jeg kan sikkert godt blive enige om, at der ligger et mere inspireret manuskriptarbejde i ’Wake Up Dead Man’ end den noget bovlamme filmatisering af ’Frankenstein’, men branchen synes at bakke ret så helhjertet op om Del Toros seneste filmiske eventyr, så det vil være ulogisk, hvis den ikke også klarer sig her.
Bedste klipning
1. One Battle After Another
2. Sinners
3. F1
4. Marty Supreme
5. Hamnet
Alternativt: Sentimental Value
Kategorien for klipning er ofte knyttet til bedste film-kategorien, i den forstand at hvis man synes, en film er vellykket, så er det jo blandt andet, fordi de valg, der forbinder sig til klipningen af den, er faldet ud til filmens fordel. Det vil være underligt, hvis der er et klart misforhold mellem ens opfattelse af ’god film’ og ’god klipning’.
Når det er sagt, lægger man mest mærke til klipningen, når den er meget demonstrativ, enten ved at være meget hurtig (som i for eksempel en tidligere vinder i kategorien, ’The Bourne Ultimatum’) eller ved at være eksperimentel i forhold til klassisk fortællestruktur (fx ved at indeholde mange spring i tid og med mange fortællelag).
Den første type klipning er meget ’in your face’, hvorfor jeg tror, der bliver plads til ’F1’, for er der noget, der gør klipning flashy, er det motorsportsfilm. ’F1’ vandt da også prisen for klipning ved Critics’ Choice Awards.
’Hamnet’ er mere sårbar her end de andre bedste film-favoritter. Det er en mere klassisk eksekveret prestigefilm, hvor klipningen mestendels er i manuskriptets og skuespillets tjeneste. Det er ikke ment som en kritik (god klipning handler også om, at man ikke rigtigt får øje på den eller tænker over den, mens man er optaget af filmen), men risikoen er, at de mere tekniske bedrifter løber med opmærksomheden.
Bedste fotografering
1. Sinners
2. One Battle After Another
3. Train Dreams
4. Frankenstein
5. F1
Alternativt: Hamnet, Marty Supreme
Der er mange gode bud i fotograferingskategorien i år. Jeg tror, ’Train Dreams’ tager en plads fra en af de store bedste film-favoritter. Det kan diskuteres, om den æstetiserede, naturskønne fotografering komplimenterer – eller står i et misforhold til – den trøstesløse fortælling i Netflix-filmen, men det er en smuk teknisk bedrift, som blev honoreret med en Critics’ Choice Award, hvilket antyder, at ’Train Dreams’ vil stå stærkt.
Jeg gør også plads til ’F1’. Filmens tekniske priser (for klipning og lyd) ved Critics’ Choice Award og PGA-nomineringen giver mig en fornemmelse af, at der er stor opbakning til Formel 1-filmen som håndværksmæssig bedrift. Det er nok ikke flertallet af eksperter, der vil være enig med mig i, at både ’Hamnet’ og ’Marty Supreme’ misser en nominering her, men jeg tager chancen, og så regner jeg med, at der bliver plads til danske Dan Laustsen for ’Frankenstein’; en film, der har en flot fotografering, der dog delvist spoleres af nogle besynderlige CGI-valg.
Bedste animationsfilm
1. KPop Demon Hunters
2. Zootopia 2
3. Elio
4. Arco
5. Little Amélie or the Character of Rain
Alternativt: Scarlet
Det er måske ikke det stærkeste felt i år, men ’KPop Demon Hunters’ er om ikke andet et populærkulturelt fænomen af en anden verden (’Golden’ vinder i øvrigt en Oscar for bedste sang, og hvem kan protestere over det?), og ’Zootopia 2’ har været en kæmpe biografsucces på verdensplan. Kategorien plejer at udgøres af et eklektisk miks af publikumsbaskere (for de små) og mindre, kritikerroste titler såsom sidste års overraskende Oscar-vinder, lettiske ’Flow’, der slog gigaproduktioner som ’The Wild Robot’ og ’Inside Out 2’.
Der mangler lidt en kritikerrost basker i årets felt, så ’KPop Demon Hunters’ kan nok godt begynde at varme op til en god aften den 15. marts.
Bedste internationale film
1. The Secret Agent (Brasilien)
2. Sentimental Value (Norge)
3. It Was Just an Accident (Frankrig)
4. Sirat (Spanien)
5. No Other Choice (Korea)
Alternativt: The Voice of Hind Rajab (Tunesien)
Tyskland og Danmark har domineret kategorien her i det 21. århundrede (og er der ikke brug for lidt national selvros i disse for vor kongerige så alvorlige tider?), men Brasilien er ved at etablere sig som kategoriens nye ’overlords’.
Der tales i Awards-kredse om et stærkt brasiliansk (og bredere vurderet, syd- og latinamerikansk) segment i både Golden Globes-komiteen og Oscar-akademiet, som virkelig fik boostet ’I’m Still Here’ og Fernanda Torres sidste år, og det billede synes at gentage sig i år med ’The Secret Agent’ og Wagner Moura.
’The Secret Agent’ vandt to Golden Globes forleden, hvilket placerer den i førersædet. Den er dog tæt forfulgt af Panahis Cannes-vinder ’It Was Just an Accident’ (som er indstillet af Frankrig, da præstestyret i Iran naturligvis ikke ønsker at støtte op om en ’folkefjende’) og Joachim Triers ’Sentimental Value’ (Norge).
At der blev set aldeles bort fra sidstnævnte ved SAG Awards, var meget overraskende, og det bliver spændende at se, om tendensen fortsætter ved Oscar, eller om Trier (og hans skuespillere) får oprejsning. Jeg hælder til det sidste.
Jeg tror, det er helt åbent mellem kandidaterne fra Spanien, Korea og Tunesien om de sidste to pladser. ’Sirat’ har fået meget omtale og medvind her i slutfasen, hvorimod ’No Other Choice’ er røget lidt i baggrunden, selvom det er en berømt instruktør, der står bag den (Park Chan-wook). Problemet for ’No Other Choice’ er måske, at det er en film, mange beundrer (Chan-wook er en stilistisk mester), men der er nok færre, der for alvor berøres af den.
Der står en anden kandidat, ’Hind Rajabs stemme’, stærkere. Filmen bruger rigtige lydoptagelser af en femårig piges sidste øjeblikke i live efter et israelsk angreb i Gaza. Det er barske sager, selvsagt, og det kan også være et problem for filmen: For at stemme i kategorien for bedste internationale film skal medlemmer have set filmen ved en screening. Og jeg kan kun tale for mig selv: Jeg skal ikke se ’The Voice of Hind Rajab’, ligesom jeg ikke kunne få mig selv til at se ’Last Men in Aleppo’ i 2017 eller ’20 Days in Mariupol’ forrige år.
Hvis for mange medlemmer af den internationale gruppering i Akademiet er ’sarte’ på samme måde, så vil ’Hind Rajab’ måske komme til kort?
Bedste dokumentarfilm
1. The Perfect Neighbor
2. 2000 Meters to Andriivka
3. The Alabama Solution
4. Cover-Up
5. Mr. Nobody Against Putin
Alternativt: Apocalypse in the Tropics
Dokumentarfilmgrupperingen har det med at sortere de bredest appellerende titler fra, når de udpeger nominerede, som fx forrige år, hvor ’American Symphony’ røg i svinget. Derfor er den største hurdle for Netflix-dokumentaren ’The Perfect Neighbor’ nok at opnå en nominering. Får den nomineringen, kan den mageligt vente på 15.marts, hvor der næppe er en film, der kan vælte den af tronen.
Både PGA og DGA peger også på dokumentarfilm, når de annoncerer deres priser. De to forbund er enige om at pege netop på Netflix-kandidaterne (som må siges at være det bedste udstillingsvindue for en dokumentarfilm i vor tids oplevelsesøkonomi), og udover ’The Perfect Neighbor’ er der tale om ’Cover-Up’ (om den berømte journalist Seymour Hersh, der spillede en afgørende rolle i afsløringen og afdækningen af skandaler som My Lai og Au Ghraib). Mon ikke der bliver plads til begge?
Derudover tror jeg mest på ’2000 Meters to Andriivka’ og ’The Alabama Solution’ (udpeget af henholdsvis DGA og PGA). Den femte plads? Den går da selvfølgelig til en dansk produktion (der også var Danmarks kandidat til bedste internationale film, men uden at komme med på shortlisten i den kategori), ’Mr. Nobody Against Putin’.
Filmen blev nomineret af PGA, og så tror jeg, det er en fordel at have navnet Putin i titlen. Storpolitik og berømtheder sælger varen i den her kategori.
Oscar-showet finder sted natten til mandag den 16. marts dansk tid.