KOMMENTAR. Hvor går du hen, når du skal tjekke ud, om en film har noget at byde på, før du indløser billet eller trykker play?
Forhåbentligt lytter du til venner og bekendte, du stoler på, og som kender din smag. Forhåbentligt læser du anmeldelser, selvfølgelig først og fremmest Soundvenues!
Men der er også en ret stor sandsynlighed for, at du bare lige hopper ind på Rotten Tomatoes og ser, om tomaten er frisk eller rådden.
For dem, der ikke skulle vide det, samler Rotten Tomatoes en lang række (engelsksprogede) anmeldelser og laver et tværsnit, der resulterer i en samlet procentscore. Er scoren over 60 procent – det vil sige 60 procent positive anmeldelser – er tomaten flot, rød og hel. Er den under, er tomaten grøn og splattet ud.
Det er nærmest barnagtigt simpelt. Men også et værktøj, der kan være med til at afgøre en films skæbne. En tredjedel af amerikanske voksne tjekker Rotten Tomatoes, før de går i biografen, og på den førende amerikanske billetportal Fandango, der ejer Rotten Tomatoes, optræder RT-scoren som et fast element, når man bestiller sæder.
En perfekt 100 procent score er en nærmest myteomgærdet position, der i sig selv skaber historier i medierne – som da Jordan Peeles ’Get Out’ opnåede scoren i 2017, indtil én sur kritiker ødelagde festen. I den anden ende skaber også en score på nul procent – altså ikke en eneste god anmeldelse – overskrifter.
Når de pr- og markedsføringsansvarlige lancerer en ny film, er Tomatmeteret derfor noget, de går utroligt meget op i. Så meget, at det har gjort systemet pilråddent ifølge en ny afsløring fra Vulture.
En hyldest til middelmådigheden
Mediet kan fortælle, at pr-apparatet går til ekstreme længder for at manipulere RT-scoren. I oktober 2018 oplevede independentfilmen ’Ophelia’ med ’Star Wars’-stjerne Daisy Ridley i hovedrollen at få en »rådden« score efter de første 13 anmeldelser. Derefter tog pr-selskabet Bunker 15 affære.
De betalte anmeldere 50 dollars for at se filmen med en opfordring til, at hvis de så ikke kunne lide den, kan de måske publicere anmeldelsen på en personlig blog, som Rotten Tomatoes ikke tæller med.
Tre måneder senere var der ifølge Vulture kommet otte anmeldelser i ’Ophelia’s kurv, og syv af dem var positive. Scoren var nu oppe på 62 procent – og tomaten var dermed blevet frisk.
I andre tilfælde er manipulationen mindre åbenlys. Studier inviterer for eksempel udvalgte anmeldere til en tidlig screening og giver dem lov til at poste deres anmeldelser tidligt, så det gavner premieren mest muligt. Vulture beretter, hvordan Marvel-filmen ’Ant-Man and the Wasp: Quantumania’ havde en flot score på 79 procent på åbningsdagen.
Da flere anmeldere stemplede ind, faldt scoren til 40 procent (i dag 46 procent). Det var næppe de mest Marvel-fjendtlige, der var inviteret til første eksklusive visning.
I andre tilfælde holder pr-selskaberne igen med at lave flere visninger, hvis Rotten Tomatoes-scoren er høj.
»I de sidste 10 år er det (Rotten Tomatoes.com, red.) blevet meget vigtigere, da så mange af de mest troværdige kritikere er gået på pension uden at blive afløst«, siger en anonym amerikansk publicist til Vulture.
Afsløringen er det sidste søm i ligkisten på Rotten Tomatoes’ i forvejen stærkt tvivlsomme metode, som vi allerede satte fokus på i 2017 på et tidspunkt, hvor Hollywood-bosser lettere patetisk bebrejdede sitet for store flops som ’Baywatch’ og ’Pirates of the Caribbean’.
RT-scoren er, selv uden de lyssky manipulationer, nemlig tæt på ubrugelig.
Først og fremmest skelner sitet ikke mellem, hvor begejstrede eller kritiske anmeldelserne er. Det betyder, at en film, der oversat til danske forhold får udelukkende pæne, men ikke overstadige 4 stjerner, vil stå med en RT-score på 100 procent. Mens et dristigt kunstværk, der udløser topkarakterer, men også har haters, vil stå med en meget mere lunken score. En katastrofal hyldest til middelmådigheden.
Giver anmelderne indflydelse
Samtidig vægtes alle anmeldelser lige højt. En anmeldelse fra Manohla Dargis i New York Times, Peter Bradshaw i The Guardian eller David Ehrlich i Indiewire betyder akkurat lige så meget som Jason Fraley fra WTOP (?) eller Tony Macklin fra tonymacklin.net (??).
Siden 2018 – hvor OscarsSoWhite-diskussionen kørte for fuld kraft – har Rotten Tomatoes nemlig udvidet mængden af anmeldere, så der i 2018 var 3500 kritikere i systemet. Det skete ædelt nok for at øge diversiteten i anmelderskaren, men gav også plads til en lang række skribenter, der bare udgiver deres egne tekster på et site eller en blog. Engang kunne man nemt fra forsiden vælge Top Critics og få en specifik score fra disse mere respekterede kritikere for at luge lidt ud i de allermest random bidrag. Men den funktion er væk nu.
Resultatet er, at mainstreamfilm i dag har øgede chancer for en saftig tomat, mens mulighederne for at manipulere scoren ved en målrettet indsats mod de mere obskure anmeldere er steget tilsvarende. Der skal kun fem anmeldelser til, før en film får en score. Og hvis tre af dem er særligt udvalgte og har fået 50 dollars …?
Rotten Tomatoes er et udmærket værktøj, der blev skabt for 25 år af en gruppe studerende, som ville samle anmeldelser af Jackie Chan-film på ét sted.
Men i forhold til sitets indflydelse er det stærkt overvurderet, grænsende til det problematiske.
Som redaktør og anmelder vil jeg selvfølgelig til enhver tid tale for, at man læser fulde anmeldelser for at få nuancerne med, og der er absolut grund til at begræde en udvikling, hvor filmkunsten reduceres til et tal.
Samtidig lever jeg også i virkelighedens verden, hvor man som biografgænger og filmseer har brug for et hurtigt overblik over, om der er noget at komme efter – ligesom når man bestiller et hotel eller går på restaurant.
Jeg kan også godt selv lide at kunne danne mig et hurtigt overblik over, hvordan en film er blevet anmeldt, og på hjemlig grund har jeg altid tjekket Scope og i dag Kino.dk for at få et indtryk af, hvordan de førende medier har anmeldt en given titel.
Og selvom det så afgjort er trist, at kritikken generelt er under pres, bør man samtidig anerkende, at opsamlingssitene er en måde at fastholde anmeldernes relevans og indflydelse i en tid, hvor de måske ellers var marginaliseret endnu mere.
Er ’Top Gun: Maverick’ et mesterværk?
Men jeg vil virkelig, særligt i lyset af de nye afsløringer, advare mod at bruge Rotten Tomatoes som nogen form for sandhedsvidne.
Jeg stejler også, når jeg møder mennesker, der bruger brugergennemsnittet på klodens største filmdatabase IMDb som en endegyldig bevisførelse for, om en film er god (ofte sker det i konteksten: og derfor tager anmelderne fejl!). I kølvandet på MeToo er bruger-gennemsnit blevet særligt utroværdige med den aggressive review dumping, der bliver taget i brug, når anti-woke-fløjen føler, at diversiteten i en film eller serie har taget overhånd.
Men i det mindste er IMDb-scoren en gradueret skala, og for mange filmelskere, hvis smag generelt ligger langt fra anmeldernes, er det et udmærket kompas.
Rådne Rotten Tomatoes kan dog godt kastes på møddingen, fordi man har et udmærket alternativ i form af Metacritic. Metacritic samler også anmelderscores, men kigger kvalitativt på, hvor stor eller lille begejstringen er. De kigger også mere begrænset på de etablerede/velansete medier/anmeldere.
Case in point: ’Top Gun: Maverick’ ligger på en svimlende score på 96 procent hos Rotten Tomatoes baseret på 496 anmeldelser, men på mere moderate 78 på Metacritic ud fra 63 anmeldelser. Hånden på hjertet – hvor mange synes, at den underholdende og vellykkede ’Top Gun’-opfølger var et mesterværk, sådan som en score i 90’erne antyder?
Rotten Tomatoes’ brugere bør valfarte til Metacritic, mens vi alle samtidig bør huske at bevare nysgerrigheden, så vi opsøger de filmoplevelser, der ikke er konsensusagtig enighed om. I sidste ende er det sjældent de film, alle bare kunne lide ved premieren, som ender med at gå over i filmhistorien som udødelige klassikere.
Og prøv at overveje. hvor ofte du sikkert har haft øjenåbnende oplevelser med et stykke kultur, som andre affejede med et skuldertræk.
Ser du kun film ud fra en gennemsnitsscore, går du ganske enkelt glip af de film, der har potentiale til at ændre netop dit liv.