Pil annoncerer karrierens største koncerter – og et album ved navn ‘Hvis du tør at drømme’, der lander lige om lidt

Pil annoncerer karrierens største koncerter – og et album ved navn ‘Hvis du tør at drømme’, der lander lige om lidt
Pil. (Foto: Sebastian Stigsby)

2023 var noget af et år for Pil. Hun hittede stort med ‘Dronning af månen’, spillede en lang række festivalkoncerter, blandt andet på Roskilde Festival i warmup-dagene, og modtog prisen for P3 Talentet til P3 Guld.

Hun er ved at tage skridtet fra talent til vaskeægte stjerne, og det kan man også se på de to nye koncerter, hun nu har annonceret. Det bliver nemlig de to største headlinershows i karrieren.

I begyndelsen af 2025 spiller Pil i K.B. Hallen i København og ACC i Aarhus. Koncerten i København finder sted den 24. januar og showet i Aarhus er sat til den 25. januar. De to koncerter er altså liveoptrædener på en ny skala for Pil.

Det er dog ikke den eneste store nyhed fra den danske artist. Pil har også annonceret et nyt album ved navn ‘Hvis du tør at drømme’, der udkommer allerede den 9. februar. Altså om lidt over en uge.

Billetsalget til koncerterne starter på fredag den 2. februar klokken 10.00.

Pil
24. og 25. januar 2025
K.B. Hallen i København og ACC i Aarhus
Billetpris: 325-395 kr

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af