INTERVIEW. Da Lasse Persson og Morten Winther sidste sommer sommer sad og snakkede om det år, der lå foran dem, var der især ét tema, de blev ved med at vende tilbage til.
Som medstiftere og ledere af musikselskabet Stellar Music, der blandt andet repræsenterer navne som Giift, Scarlet Pleasure, Dj Lilli, Rebebe og Alex Vargas, havde de talt med utallige kollegaer ude i verden, der beskrev AI-teknologiens uanede muligheder. At man for eksempel på den måde kunne producere og uploade hundredevis af børnesange på én gang.
»Det synes vi ikke er fedt«, understreger Winther, da Soundvenue møder ham og Persson på deres kontor i indre København. »Vi er ikke den type musikselskab«.
Alligevel blev de ved med at være fascinerede og nysgerrige. Også selvom det, de primært selv forbandt med AI-musik, var det, de betegner som AI-slop – masseproducerede sange til at spamme streamingtjenesterne.
»Vi syntes ikke, at man havde set noget, der var rigtig solidt håndværk. Vi havde i hvert fald ikke. Og vi kunne godt tænke os at undersøge, om det kunne lade sig gøre«, forklarer Winther.
Sådan begyndte det eksperiment, der endte med at blive kunstneren Jacub og ‘Jag vet, du är inte min’. En sang, som denne uge topper Spotifys liste over de mest streamede sange i Sverige, hvor den ligger lige over sange af kæmpestjerner som Taylor Swift og Sveriges egen Zara Larsson.
»Når vi signer en artist, skal vi kunne se for os, at folk også vil lytte til dem om 60 år. Og vi tror for eksempel ikke, at den der AI-genererede Charlie Kirk-sang, der gik viralt for nylig, vil blive spillet om 60 år«, siger Winther.
Derfor satte Persson og Winther tre måneder af til at se, om det kunne lade sig gøre at skabe AI-musik af høj kvalitet, som folk ville have lyst til at vende tilbage til. I arbejdet med musikken har de både benyttet AI-tjenester og traditionelle musikprogrammer som Logic, og mens de selv har skrevet teksten, er Jacubs stemme fuldkommen AI-genereret.
»Eksperimentet var jo ikke at lave noget, der var 10 procent AI. Vi ville gerne lave noget, hvor AI var det primære udgangspunkt, men hvor det stadig var drevet af kreativitet«, siger Winther.
At stemmen, man hører, ikke tilhører et rigtigt menneske, er det ikke alle i Sverige, der har taget pænt. Selvom streamingtallene taler deres tydelige sprog om sangens popularitet, har den affødt et væld af kritiske artikler i svenske medier, ligesom at brancheorganisationen IFPI har valgt at diskvalificere sangen fra deres officielle hitliste.
Senest har det svenske fagforbund Musikerförbundet startet en underskriftindsamling – »Upprop för mänsklig musik« – som opfordrer den svenske regering til at gribe ind og sikre, at menneskelige musikere beskyttes mod den kunstige intelligens’ indtog på streamingtjenesterne.
Persson og Winther oplever dog, at samtalen omkring AI-musik – og Jacub i særdeleshed – i høj grad er præget af misinformation og misforståelser.
»Det, mange forbinder med AI lige nu, er en eller anden telefon-app, hvor man trykker på en enkelt knap, og så kommer der et helt nummer ud med det samme. Og det er meget langt fra det, vi har gjort«, siger Winther.
Vi tog en snak med ham og Persson for at forholde dem til kritikken – men også for at høre, hvad succesen med Jacub har lært dem om kunstig intelligens og den usikre fremtid, som hele musikindustrien kigger ind i.
Var I nogensinde i tvivl om, hvorvidt I skulle udgive ’Jag vet, du är inte min’?
Persson: »Vi havde sat den regel for os selv, at udover at kvalitetsniveauet skulle være i orden, skulle vi også kunne mærke en efterspørgsel. Det testede vi ved at lægge musikken ud på sociale medier. En del af eksperimentet er jo også at finde ud af, om folk vil lytte til musik, der er skabt af AI. Der kunne vi se, at der var mange, der var glade for musikken«.
»Jeg vil dog sige, at vi har en ambivalent holdning til det her. Vi ikke er en tech-virksomhed, men et musikselskab, som har lavet et projekt med AI. Da vi fandt ud af, hvor god musik man kan lave med kunstig intelligens, var det lidt et Oppenheimer-moment. Det er en teknologi, som truer vores egen eksistens som musikselskab, men samtidig et værktøj, vi ikke kan ignorere«.
»På den måde er det rigtige svar på dit spørgsmål at ja, der har været meget tvivl, men vi var ikke i tvivl om, at vi ville udføre projektet og se, hvor det kunne bære hen. Vi var dog fra starten af helt sikre på, at vi ikke ville udgive 1000 sange og bare oversvømme internettet med AI-slop. Projektet var at se, om vi kunne lave noget, som er så godt, at folk ville synes om det«.
KODA og IFPI har beskrevet, hvordan kunstig intelligens kommer til at koste danske musikere op mod syv milliarder kroner frem til 2030, og førstnævnte har sagsøgt AI-virksomheden Suno for at krænke danske musikeres ophavsret. Er I ikke med til at undergrave hele det arbejde?
Persson: »Vi synes også, at musikere skal kompenseres for musik skabt med AI. Men realiteten er, at AI eksisterer. Vi er ikke de første, der har skabt musik med AI. Og vi bliver nok heller ikke de sidste«.
»Alligevel er der ikke nogen, der i lige så høj grad har interesseret sig for at snakke om det her, før vi brugte vores faglighed til at lave noget, som er så godt, at det rent faktisk kræver en samtale. På den måde føler jeg ikke, at vi undergraver arbejdet. Jeg føler, at vi bidrager til samtalen«.
»Vi er jo også i dialog med alle de rettighedsorganisationer, som du taler om. Den dialog, vi har med dig lige nu, har vi også med Stim, med Koda, med IFPI og med Spotify. Jeg er personligt glad for, at det er os som et musikselskab, som starter den her samtale, og ikke et tech-selskab eller en teenager, der sidder og masseuploader musik. For om vi vil det eller ej, så er AI-musikken over det hele på Spotify i øjeblikket«.
»Fordi vi er nogle af de første, som har gjort det her, så kommer der et stormvejr omkring os. Men jeg tror, det er noget helt andet, man skal være bekymret for. De sidder på Spotify med millioner af AI-sange på platformen om dagen, som de ikke kan gøre noget ved. Jeg håber, at vi får skabt en samtale, der skelner mellem masseproduceret AI-slop og sange, hvor folk faktisk gør sig umage. Jeg er ked af, at det hele bliver blandet sammen«.
Utallige kunstnere har udtrykt bekymring for, hvad AI kommer til at betyde for deres fremtid. Hvad siger I til de musikere?
Persson: »Vi deler bekymringen. Det handler jo ikke kun om musikernes fremtid, men også om vores fremtid som musikselskab. Det, vi dog har lært af processen, er, at vi ikke tror på, at alle dem, der lige nu skaber musik, pludselig bliver erstattet af AI. På nuværende tidspunkt er det faktisk meget sværere at lave AI-musik, som er rigtig godt, end folk tror, at det er«.
Winther: »Vi har gjort os umage med et projekt, som er fuldstændig lovligt inden for de rammer, som på nuværende tidspunkt er gældende. Et projekt, som er så godt, at folk bliver ved med at lytte til det. Og hvad vil vi gøre ved det? Hvad skal reglerne være? Og hvordan skal de involverede musikere kompenseres, inklusive os selv som musikprofessionelle? Den debat byder vi velkommen, og vi er glade for, at den eksisterer«.
Persson: »Det, jeg frygter, er, at der sidder unge mennesker derude, som er i gang med at lære at producere musik, og som så lige pludselig bare kan mærke, at wow, hvis man bruger de her AI-værktøjer, så bliver man bare lagt for had. For der vil med næsten 100 procent sikkerhed komme en kinesisk tech-virksomhed, som i stedet spytter AI-musik ud i Danmark, Norge og Sverige, fordi vi har rigtig gode royalty-udbetalinger«.
»Jeg synes ikke, at folk taler om, hvad der kan ske, hvis de store tech-virksomheder sætter sig på AI-musikken. For de har enormt meget information om os allesammen. Og en dystopisk fremtid, som jeg er meget nervøs for, er, at der kommer til at ligge et unikt AI-nummer klar til hver enkelt af os, hver gang vi logger ind på TikTok eller Instagram – et nummer, der er promptet ud fra al den information, de har om os«.
»Musik er noget af det, der altid har bragt mennesker sammen. Når vi står i idrætsparken, kender de andre også nationalsangen. Når vi ser Medina på Smukfest, så kan vi synge med på de samme sange, selvom vi ikke kender hinanden. Og hvis det bliver sådan, at tech-giganter skaber sange til den enkelte, så mister vi det. Den tanke tror jeg ikke er så urealistisk«.
I har overfor svenske medier benægtet at have promptet sangen efter den svenske kunstner Albin Lee Meldau, som Jacub ellers lyder en del som. Men en kunstig intelligens vil altid være oplært med musik af andre kunstnere, som ikke bliver kompenseret. Er det ikke et problem?
Persson: »Vi har ikke imiteret nogen som helst, så når svenske medier nævner forskellige navne, er det simpelthen ikke rigtigt. Men derudover er vi enige i, at en tech-virksomhed som Suno skal kompensere de artister, som den bruger til at træne sine AI-værktøjer«.
»Men det, vi skal holde øje med lige nu, er, om der bare bliver lavet aftaler med de store pladeselskaber, hvor pengene kommer direkte ned i deres lommer, eller om de rent faktisk kommer ud til artisterne i sidste ende«.
Men har I ikke også selv et ansvar for at sørge for, at de kunstnere, som har gjort det muligt for jer at lave Jacub, bliver kompenseret?
Winther: »Vi bakker fuldstændig op om, at der skal laves noget lovgivning på det her område, og det er jo også i gang med at ske. Og hvis det ender med, at vi skal betale med tilbagevirkende kraft, så gør vi det også«.
»Det, man skal huske, er, at vi har klienter, der er musikere. Vores kollegaer, vores venner, vores omgangskreds, stort set alle, vi kender, har de samme bekymringer. De artister, som bliver brugt til at oplære AI, er jo også artister, vi repræsenterer. Vi er jo også interesseret i, at de bliver kompenseret«.
I er – som I selv siger – et musikselskab, der også repræsenterer en række virkelige musikere. Ser I ikke en konflikt i at varetage deres interesser samtidig med, at I udgiver AI-kunstnere?
Persson: »Der er en kompleksitet i det spørgsmål, du stiller. For vi er nødt til også at have øje for den konflikt, det er at være virksomhedsejer i musikbranchen lige nu. Vores ansvar over for vores medarbejdere – og for at drive en virksomhed, der kan investere i musik og artister fremadrettet«.
»Hvordan agerer vi som privat musikvirksomhed i en branche, hvor vi skal overleve? Jeg tror ikke bare, man kan lukke øjnene for den betydning, kunstig intelligens kommer til at have«.
Hvordan ville I se på situationen, hvis der pludselig var nogen, der fik et kæmpehit med AI-generede sange, der lød fuldkommen som Giift eller Scarlet Pleasure eller en anden af de kunstnere, I repræsenterer?
Persson: »Der har jo været en retssag i England, hvor nogen havde lavet en AI-imitation af Jorja Smith og direkte kopieret hele hendes brand. Jeg ville betragte det ud fra de samme principper omkring imitation og ophavsret, hvis en af vores egne artister blev kopieret. Men jeg synes ikke, at sammenligningen giver mening, for vi har ikke imiteret en specifik artist«.
Men det er der folk i Sverige lige nu, der beskylder jer for at have gjort.
Winther: »Ja, men det ved vi jo ikke er tilfældet. Det ved vi, at vi ikke har gjort. Vi bliver anklaget på baggrund af ingenting, og ærligt talt ved jeg ikke, hvordan man skal forholde sig til at blive anklaget for noget, man ikke har gjort«.
Det bliver vel i sidste ende jeres ord mod deres?
Winther: »Når der kommer ny musik, vil der jo altid være folk, der siger, at sangen minder om den ene og den anden. Der var en ung fyr på TikTok, der lagde en video op, hvor han skrev »POV: Ber AI göra en låt som låter exakt som Albin Lee Meldau«. Efter den TikTok begyndte alle at sige det. Men jeg kunne også se, at der var folk, der troede, at han havde insider-viden om det. Jeg vil sige, at det faktisk nærmede sig brud på injurielovgivningen«.
@charliebergs7 Hoppas att Albin får ta del av låtens royalties… Exakt kopia! #albinleemeldau #jacub #svenskmusik #aimusik #fördig ♬ original sound – Jacub
At dømme efter reaktionerne i Sverige er der flere, der føler sig ført bag lyset, når de finder ud af, at den kunstner, de har lyttet til, ikke er et rigtigt menneske. Har I ikke et ansvar for tydeligt at deklarere, at Jacub er baseret på kunstig intelligens, så lytterne kan fravælge ham?
Winther: »Der er mange, der mener, at AI skal deklareres. Og det er noget, vi har tænkt rigtig meget over«.
»Jeg vil gerne komme med et eksempel på, hvorfor jeg tror, det er sværere end som så. Da de første film blev lavet, kunne man gå i biografen og se de her meget korte film på et minut. Der var blandt andet en meget berømt film med et tog, der kommer kørende ind på en perron«.
»Der er mange historiske beretninger om, at folk løb ud af biografen, fordi de troede, at toget ville ramme dem. Hvis man forestiller sig, at man på det tidspunkt havde bestemt, at der på alle filmplakater skulle stå, at man ikke skulle blive bange, hvis man så et tog, havde det jo virket helt fjollet«.
»Det her vil nok provokere nogle, fordi det måske lyder vanvittigt, men ikke desto mindre tror jeg, at det bliver sådan, at man i fremtiden kommer til at mærke den musik, som ikke er AI. For hvis man begynder at mærke alle de sange, der bruger AI, så vil der helt sikkert være nogle kunstnere, der protesterer og siger, ’hør her, det drejer sig jo bare om en enkelt hi-hat’«.
»Alternativet ville være, at man skulle skrive, hvor mange procent af en given sang er AI-genereret. Og det ville ikke blot blive et bureaukratisk helvede, men også praktisk talt umuligt«.
Jeg tænkte mere på, om I føler et personligt ansvar for at forhindre, at jeres lyttere føler sig ført bag lyset?
Persson: »Nej. Jeg ved godt, at der bliver skrevet, at folk er sure, men virkeligheden er jo, at der er enormt mange, som elsker den her sang lige nu – og som elskede den længe før, at svenske sensationsjournalister skabte den her falske fortælling. Det er faktisk den primære reaktion, vi oplever«.
Men er det ikke sandsynligt, at mange af dem, der elskede den, ikke vidste, at der var tale om AI?
Persson: »Jo, men der jo er utallige eksempler på, at musik er gemt bag falske pseudonymer. For eksempel Gorillaz eller det danske projekt, der hed Niklas, hvor kunstneren gemte sig bag en papfigur. Uden at folk havde brug for at få at vide, at det ikke var en rigtig syngende papfigur«.
Winther: »Vi har været i den her branche i mange år, så vi kender folk, der er væsentligt ældre end os. En af dem fortalte mig, at da trommemaskinen kom, var der rigtig mange trommeslagere, der blev sure og sagde, at de aldrig kom til at have et job igen. Dengang begyndte man jo heller ikke at skrive på vinylpladerne, at der ikke medvirkede en rigtig trommeslager«.
»Men jeg forstår også godt, at stemmen har en særlig status. At folk forventer, at der er et rigtigt menneske bag, når de hører en stemme. Men om stemmen kommer til at have samme status om tre år – eller om man kommer til at kigge tilbage på det her interview og tænke, at det da er nogle underlige spørgsmål, du stiller – det ved jeg ikke«.
»Jeg tror, at folk kommer til at vænne sig til at høre AI-stemmer, ligesom de har vænnet sig til at se et tog på biograflærredet«.
Jeg oplever i hvert fald selv en helt basal følelse af uhygge, der bliver aktiveret, når jeg hører en stemme, som ikke findes i virkeligheden.
Persson: »Som musiklytter er jeg helt enig. Jeg tror, at AI-stemmen prikker til den der uhyggelige følelse i os allesammen af, at vi ikke længere kan bedømme, hvad der er ægte. Vi syntes som sagt også, at det var uhyggeligt, da vi sad i studiet og hørte, hvad de her værktøjer var i stand til at lave«.
»Da jeg hørte Jakub første gang, tænkte jeg, ’fuck, jeg kan blive rørt af det her på en måde, der føles ægte, selvom jeg ved, at det ikke er det’. Det var det, jeg før omtalte som et Oppenheimer-moment«.
I har indtil videre udgivet én anden AI-kunstner, Ingrid Eikeland, der laver lignende musik, men på norsk. Har I planer om at udgive flere?
Persson: »Det, vi i hvert fald ved, er, at vi ikke er en AI-virksomhed i morgen, der kun kommer til at udgive AI-artister eller AI-musik. Men vi kommer til at være interesseret i at deltage i den samtale, som det her projekt nu kommer til at skabe. Og så må vi se, hvad der skal ske derefter. Vi har dog ikke nogen direkte plan om flere AI-projekter lige nu«.
Winther: »Det, der gør mig nysgerrig, er, at nogle af de største artister, sangskrivere og producere i Sverige, som i min bog er virkelig, virkelig dygtige, lige nu spørger, om vi skal mødes og udveksle viden og erfaring. Derudover er der en populær svensk artist – altså en virkelig artist – der nu planlægger at indspille ’Jag vet, du är inte min’«.
»Der er også koncertbureauer, der vil diskutere, om vi kan få rigtige musikere til at opføre musikken live. Det synes jeg er spændende. Men om der kommer en opfølgning, må tiden vise. Det spørgsmål står stadig åbent«.