Ét magisk øjeblik vendte hele A Good Years Roskilde-koncert på hovedet

KONCERT. Det sluttede på absolut magisk og rørende vis med et af de Roskilde-øjeblikke, der for evigt sætter sig fast i hukommelsen. Men før vi kommer så langt, skruer vi tiden tilbage til koncertens start.

For projektet fra den tidligere Liss-trommeslager Tobias Laust og filmkunstneren Albert Hildebrandt er på papiret ikke det letteste at omsætte til en festivalscene med dets støvede, drømmende indierock og mange gæstevokalister.

Og selvom A Good Year og et hold af roterende sangere kæmpede en brav kamp, så lykkedes det langt hen ad vejen ikke at overføre deres glimrende album ‘Play’ til en medrivende oplevelse.

Bandet var gemt væk som sorte silhuetter bagerst på scenen. Selv når Laust og Hildebrandt eller gæster som blandt andre Helena Gao et par gange trådte frem fra skyggerne med noget energi, fik de aldrig rigtigt trukket publikum ind i det musikalske univers.

‘YSL’ fik lidt hænder i vejret, og ‘Back of a Car’ satte gang i et par fødder med sit insisterende trommebeat, men det lavmælte, mudrede lydbillede lagde en dyne over bandets i forvejen lo-fi-prægede lyd.

Først da Mø trådte ind på scenen med starpower på ‘Blue Flame’, var det som om, at publikum vågnede op.

Og så skete det: »Vi har besluttet os for at spille en sang fra vores gamle band«.

Liss-medlemmerne på scenen i form af Tobias Laust og bassist Villads Tyrrestrup inviterede det hedengangne bands guitarist Vilhelm Strange ind på scenen, så de sammen med Mø kunne levere en både overvældende og rørende version af ‘Sorry’, som Liss-frontmand Søren Holm sang, da han endnu var iblandt os.

Et uventet træk, der vendte koncerten fuldstændig på hovedet, så Lagune-teltet eksploderede. Selv hengemt i mørket kunne bandet selv heller ikke skjule, hvor meget den ubetinget kærlige reaktion fra publikum berørte dem.

Herefter kunne aftenens sidste, mere upbeat nummer ‘Dealerz’ ikke fejle. En på alle måder smuk afslutning.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.