Carlina de Places overraskelse fik Roskilde Festival til at smelte af andet end hedebølge
KONCERT. Carlina de Place har en stemme, hun forstår at udnytte til fulde, uden at det bliver ren blær. Det var tydeligt efter få minutter, at den unge popkomet ikke ville bruge sine minutter på Eos på fraseringer og andet showoff.
De Place har en fortid i musikfællesskabet She Can Play og har siden 2024 udgivet flere stærke singler blandt andet produceret i samarbejde med Morten ‘Rissi’ Ristorp, kendt for sit arbejde med navne som Lukas Graham, Kanye West og Beyoncé.
På åbningsnummeret ‘Selfish’ viste de Place, at hun kunne gøre de dybtfølte popproduktioner nærværende på en scene. Ikke mindst takket være et velspillende band, hvor særligt tilføjelsen af cello fungerede som et ekstra drys melankoli til det hjerteknuste univers.
»Guess I’m a perfectionist who don’t know anything«, sang hun og lukkede på fin vis det tilstedeværende publikum ind i det følelsesmæssige rum.
Efter den obligatoriske »hva’ så Roskilde!« kunne de Place annoncere, at hun har lagt sidste hånd på sit debutalbum, som udkommer til oktober. Et af de nye numre, balladen ‘No One Calls’, viste igen, hvordan de Place kan balancere soveværelsespop og en stor vokal med en bemærkelsesværdig sikker vibrato.
Teksten om at have det hele og stadig kæmpe med ensomhed var ikke så kantet, som jeg kunne have ønsket mig fra en altid stilsikker vokalist, men de Place insisterede på at holde følelserne genkendelige.
Allerstærkest blev det, da DR Juniorkoret kom på scenen for at hjælpe de Place med debutsinglen ‘Pieces’. De unge sangere har formodentligt endnu ikke prøvet at få deres hjerter knust i samme grad som de Place, men der var noget meget bevægende ved generationsmødet på scenen. Et klart højdepunkt, der fik pladsen til at smelte af andet end hedebølge.
De Place synger meget kor med sig selv – både på sine indspilninger og live – så det var ekstra kraftfuldt, at hun inviterede levende stemmer på scenen.
Det var en på alle måder cool og tilbagelænet koncertoplevelse, som hvilede på sangene og de Places uprætentiøse scenepersona. Både guitaristen og keyboardspilleren skejede ud med soulede soloer, der næsten blev kitsch, og det skabte en glimrende kontrast til de ellers meget direkte popsange.
Carlina De Place gik traditionelt til opgaven, men med de sange, hun har – og den formidable stemme – var det alt rigeligt til at få pladsen med, selvom det havde været spændende at se hende gøre noget oprigtigt uventet.
Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.