Med ét stod det klart, hvor fucked up det er, at Big Tech ejer Hollywood

KOMMENTAR. På overfladen lignede det et uimodståeligt filmprojekt.

Omdrejningspunktet var en af de mest dramatiske Silicon Valley-sager i nyere tid: Hvordan stifteren af Chat GPT-selskabet Open AI, Sam Altman, blev fyret af sin egen bestyrelse for at blive genansat kort efter.

Manden bag var Luca Guadagnino, den idiosynkratiske og stilbevidste italiener, der med film som ’Call Me By Your Name’, ’Challengers’ og ’Queer’ har stadfæstet sig som en af tidens mest respekterede instruktører.

Og foran kameraet stod stjerneskuespiller Andrew Garfield som Altman komplementeret af Ike Barinholtz som Elon Musk foruden navne som Monica Barbaro og Mark Rylance.

I ryggen på ’Artificial’, som filmen hed, stod Amazon MGM, der i deres brogede output tidligere har givet grønt lys til edgy sager som ’Saltburn’, ’The Green Knight’ og ’Borat 2’.

Men netop på Amazon-hovedkontoret i Seattle opstod problemet. I slutningen af februar kunne Amazon og Open AI nemlig annoncere, at de havde indgået et nyt strategisk partnerskab, som blandt andet inkluderer, at førstnævnte investerer 50 millioner dollars i Sam Altmans virksomhed.

Samtidig skulle de altså i starten af næste år under stor fanfare udrulle en 40 millioner dollars dyr film, som efter sigende er et svidende karaktermord på Open AI-bossen. Filmen skulle ifølge folk, der har læst manuskriptet, beskrive Altman som en mand, der starter med gode intentioner, men ender som noget nær en psykopatisk løgner.

Nu er det så kommet frem, at Amazon har kappet alle bånd til Guadagninos film, der ellers ligger pakket og klar. De mener, at det vil »tjene filmen bedre«, at den bliver udsendt af et andet filmstudie. Alle med øjne i hovedet kan regne ud hvorfor.

Zuckerberg-filmene klarede skærene

Da Amazon gjorde ’Artificial’ til hittebarn, fik den amerikanske filmindustri et wakeup-call: Nu blev det tydeligere end nogensinde, hvordan deres værste mareridt om big techs indtog kan blive en realitet.

Efter Netflix’ sammensmeltning af Silicon Valley og Hollywood har verdens største tech-giganter som bekendt brugt filmbranchen som deres nye legetøj, der kunne tilføre lidt sukker til deres produktportefølje og give dem mulighed for at sole sig med populære kendisser på den røde løber. Amazon og Apple kørte ind i Los Angeles med den slags bankkonti, ingen af de klassiske filmstudier længere har adgang til, og i trængte Hollywood har man forståeligt nok taget imod med åbne arme.

Problemet er, at filmproduktion ligger langt nede på listen over techgiganternes prioriteter. For Amazon og Apple er det langt vigtigere at sælge toiletpapir og telefoner.

Og når kerneforretningen trues, må filmfjolleriet parkeres.

Amazon ville efter alt at dømme ikke risikere at sætte deres forhold til Altmans revolutionerende kunstige intelligens over styr. Dermed røg en film, som de selv havde sat i gang, ud ad bagdøren.

Det er ikke nødvendigvis nyt, at filmstudier bliver presset af samfundets magthavere, men som regel har de tvunget sig selv til at stå imod, fordi forretningen var bygget op på gode forbindelse til filmmiljøet. Saver man grenen over til de folk, man arbejder med, saver man også den gren over, man selv sidder på.

Mediemogulen William Randolph Hearst prøvede med vold og magt at sværte Orson Welles til, da han lavede ’Citizen Kane’, et slet skjult portræt af Hearst.

Og Facebook arbejdede i kulisserne for at præge ’The Social Network’, før Aaron Sorkin og David Finchers lidet flatterende Mark Zuckerberg-film kom ud. I år er et af de klassiske studier, Sony, på vej med Sorkins ligeledes kritisk opfølger, ’The Social Reckoning’.

Fri fantasi møder virkeligheden

Mange af filmstudiernes topbosser har trods alt haft i deres dna, at de skulle turde sige magten imod, når det gjaldt. Men sådan er det ikke nødvendigvis, når Hollywood og techtoppen flyder sammen.

I nogen grad har frygten for at pisse magthaverne af også spredt sig til det klassiske Hollywood, hvor man helst undgår at påkalde sig Trumps opmærksomhed i et regime, hvor chefen i Det Hvide Hus blander sig i ting, en demokratisk valgt leder ellers ikke burde blande sig i. Det stod klart, da Ali Abbasis Trump-kritiske film ’The Apprentice’ havde svært ved at finde et hjem.

Vi lever med andre ord i tider, hvor det magtkritiske har trange kår i amerikansk film.

Men det er trods alt svært at forestille sig, at et klassisk filmstudie ville trække benene væk under et færdigt prestigeprojekt, de selv havde sat i gang, fordi de skulle please en samarbejdspartner.

Det betyder ikke, at ’Artificial’ nødvendigvis er et mesterværk. I branchepodcasten ’The Town’ undrer ’The Wall Street Journal’-journalisten Keach Hagey, der har skrevet en bog om Sam Altman, sig over, at manuskriptet – som hun har læst – er en fri fabulering over begivenheder, som ellers er rimeligt veldokumenterede.

Samtidig er Guadagninos stjerne unægteligt falmet en lille smule med miseren ’After the Hunt’.

Men det ændrer ikke på, at en gylden Hollywood-regel bør være, at når man først har givet grønt lys til en film, står man også på mål for den til den bitre ende.

Det turde Amazon ikke i denne omgang. De skal jo sælge toiletpapir.