TRACK. Kris lyder, som om han både har noget at bevise og noget på hjerte på ‘Luv’. Med en autotunet vokal, der balancerer mellem selvsikker rap og emotionel r’n’b, åbner den danske rapper sin nye ep, ‘Hundrede’, med en sang, der tør lade følelserne fylde.
Tracket begynder med et blidt pianospil, inden Kris’ autotunede vokal glider ind i lydbilledet, mudret til med rumklang. »Der er 30, der vil snakke, men hun er bare sin egen«, rapper han, før han erklærer: »Jeg er klar til at gå distancen, tager den hele vejen«.
Sidstnævnte linje fungerer næsten som en introduktion til Kris selv.
Da omkvædet rammer, bliver hans vokal pitchet ned, mens den rungende subbas og de synthtunge flader giver sangen en tungere, mere dramatisk lyd.
De skarpe trap-trommer og hi-hats driver beatet fremad, mens Kris’ frasering tilfører omkvædet en sårbarhed, der står i kontrast til den selvsikre tekst. Det kan være svært at fange hvert eneste ord, men den emotionelle levering er ikke til at tage fejl af.
Den synthbårne produktion og de hårde trap-trommer leder tankerne hen på Wickys ‘Ende sådan’. Men hvor ‘Luv’ deler lydlige træk med Wickys nummer, er det især Kris’ melankolske vokal, der giver tracket sin karakter.
På ‘Det sån’ og ‘Etage’ fra ep’en er energien mere bouncy og rap-fokuseret, men ‘Luv’ giver melodierne og følelserne mere plads. Det klæder Kris, at han ikke begrænser sig til ét udtryk.
Kris behøver ikke at skrue op for attituden for at gøre indtryk. På ‘Luv’ er det følelserne, der larmer.
Til dig, der kan lide: Autotune med følelserne uden på tøjet. Melodisk rap. Wicky på en regnvejrsdag. Ikke at begrænse sig til ét udtryk.