Premieredatoen på ’The Crown’ sæson fire afsløret i ny teaser

Premieredatoen på ’The Crown’ sæson fire afsløret i ny teaser
Olivia Colman i 'The Crown'.
STREAMING TOGETHER

Med dronning Elizabeth II (alias Olivia Colman) til hest har Netflix i en ny intens teaser afsløret, at den næste sæson af ’The Crown’ er på vej. Helt præcist er der tale om fjerde sæson, der lander på Netflix den 15. november.

I teaseren får vi – foruden et majestætisk gensyn med Olivia Colman i den royale hovedrolle – et smugkig på sæsonens purunge prinsesse Diana spillet af Emma Corrin i hurtige, hektiske skud, der giver et lille, men effektivt indblik i forventningspresset, prinsessen måtte undergå. Ikke blot fra pressen og paparazzierne, men også fra hele folket, der kastede deres kærlighed over den unge Diana, da hun i en alder af blot 20 år giftede sig med den 12 år ældre prins Charles.

Stortalentet Josh O’Connor vender tilbage i rollen som prins Charles – en rolle, som han ifølge vores begejstrede anmelder »ownede« i tredje sæson. Derudover får holdet i fjerde sæson selskab af Gillian Anderson (’Sex Education’, ’X-Files’), der indtager rollen som Margaret Thatcher.

’The Crown’-holdet kunne tidligere på ugen annoncere, at rollen som den lidt ældre prinsesse Diana i femte og sjette sæson overtages af australske Elizabeth Debicki.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af