Nikolaj Coster-Waldau og Katrine Greis-Rosenthals forhold hænger i en tynd tråd i traileren til Christoffer Boes ’Smagen af sult’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

For et par uger siden kunne vi vise to klip fra Christoffer Boes (’Forhøret’, ’Journal 64’, ’Spies & Glistrup’) ventede kærlighedsdrama ’Smagen af sult’, der har selveste Nikolaj Coster-Waldau og Katrine Greis-Rosenthal i hovedrollerne.

Nu har Zentropa offentliggjort filmens trailer, hvor vi får et glimt af et – ellers perfekt – ægteskab der er ved at falde fra hinanden.

Filmen fortæller historien om ægteparret Carsten (Nikolaj Coster-Waldau) og Maggi (Katrine Greis-Rosenthal), der udadtil har det hele.

Carsten er stjernekok, mens Maggie er antropolog med speciale i mad, og sammen åbner de gourmetrestauranten Malus i København med formålet om at få den Michelinstjerne, som de altid har drømt om. Alt vender, da han en dag modtager et mystisk brev fra en ukendt afsender, hvori der står at hans kone elsker en anden.

Christoffer Boe har instrueret og skrevet manuskript i samarbejde med Tobias Lindholm (’Efterforskningen’, ’Krigen’).

På rollelisten kan vi udover Coster-Waldau og Greis-Rosenthal finde Nicolas Bro, Maj-britt Mathiesen, Rasmus Hammerich og Dag Malmberg.

’Smagen af sult’ får biografpremiere 25. februar 2021.  

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af