Ezra Miller åbner op for alternative virkeligheder i første teaser til DCEU-storfilmen ‘The Flash’

Ezra Miller åbner op for alternative virkeligheder i første teaser til DCEU-storfilmen ‘The Flash’
Ezra Miller i 'The Flash'. (Foto: Warner)

DC’s årlige FanDome-begivenhed løb af stablen over weekenden, og selvom den første fulde trailer til ‘The Batman’ løb med meget af opmærksomheden, var der også nyt fra kanonfilmene i DCEU.

Selskabet præsenterede blandt andet den første teaser til den imødesete ‘The Flash’ med Ezra Miller i titelrollen. Filmen følger op på handlingerne i ‘Justice League’ med sin fortælling om Barry Allen, der vil rejse tilbage i tiden for at forhindre sin mors død: En farefuld mission, der viser sig at have uforudsete konsekvenser.

Allens forsøg på at ændre fortiden, skaber nemlig et multiverse af alternative virkeligheder. Netop derfor medvirker både Ben Affleck og Michael Keaton som Batman i hver sin tidslighed, og i traileren hører vi da også Keatons stemme. Keaton spillede rollen i Tim Burtons to Batman-film fra 1989 og 1992.

‘The Flash’ instrueres af Andy Muschietti, som tidligere har stået bag ‘It’-filmene. Filmen formodes at vise vejen for kanonfortællingen i DCEU’s fremtid.

Der er planlagt premiere 4. november 2022.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af