Dialekt-coach er ikke imponeret over Lady Gagas italienske dialekt

Dialekt-coach er ikke imponeret over Lady Gagas italienske dialekt
Lady Gaga og Adam Driver under optagelserne til 'House of Gucci'. (Foto: Lady Gaga / Instagram)

En af vinterens mest ventede film er uden tvivl Ridley Scotts ’House of Gucci’, der skildrer den sande og chokerende historie om den ikoniske Gucci-familie.

Tidligere på måneden fortalte Lady Gaga til British Vogue, at hun som forberedelse til rollen som Patrizia Reggiani talte med italiensk accent i ni måneder. En accent, hun har studeret nøje:

»Jeg startede med en specifik dialekt fra Vignola, så begyndte jeg at arbejde med overklassens måde at snakke, der ville have været mere passende i steder som Milan og Firenze. I filmen vil man kunne høre, at min accent er lidt forskellig, afhængig af hvem jeg taler med«, fortalte stjernen.

Men ikke alle er lige imponerede over resultatet. Ja, faktisk mener filmens egen dialekt-coach, at den lyder mere russisk end italiensk.

Den italienske skuespiller Francesca De Martini var hyret på ‘House of Gucci’ som coach for Salma Hayek.

»Jeg har det dårligt med at sige dette, men hendes accent er ikke ligefrem en italiensk accent, det lyder mere som russisk«, siger De Martini til The Daily Beast.

Ifølge De Martini var det Salma Hayek selv, der efterspurgte en coach, da hun var bekymret for, at hendes accent ikke lød rigtig. De Martini så ikke andre coaches på settet. 

Lady Gaga er blandt favoritterne til at modtage en Oscar-nominering for sin rolle som Patrizia Reggiani. Om den italiensk-russiske dialekt laver om på det, må tiden vise.  

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af