’Your Place or Mine’: Reese Witherspoon og Ashton Kutcher har nøjagtigt nul kemi i Netflix’ nye romcom
På den røde løber er ’Your Place or Mine’-hovedrollerne Ashton Kutcher og Reese Witherspoon allerede blevet drillet med deres kemiforladte fremtoning.
Selv Mila Kunis – skuespiller og Kutchers hustru – skulle efter sigende have skrevet i en mail, at de to ser rimeligt akavede ud.
Det er nok bare harmløst dril fra Kunis’ side. Men jeg kan så fortælle dig, at Kutcher og Witherspoon som romantisk følgeskab absolut heller ikke fungerer i selve filmen. Jeg ville snildt have foretrukket et glimt af de to på presseturen frem for at overvære næsten to timers ligegyldig skærmromance.
Hvordan kunne det gå så galt? Kutcher er en erfaren romcom-lead (’Friends with Benefits’, ’A Lot Like Love’, ’What Happens in Vegas’), og det samme kan jo siges om Witherspoon (’Legally Blonde’, ’Sweet Home Alabama’, ’Just Like Heaven’). Sidstnævnte er ovenikøbet et gedigent produktionspowerhouse med selskabet Hello Sunshine, der står bag ’The Morning Show’, ’Hvor flodkrebsene synger’ og den fænomenale serie ’Big Little Lies’.
Og så er det en af skaberne bag den fantastiske musicalserie ’Crazy Ex-Girlfriend’, Aline Brosh McKenna, som både står for manus, produktion og instruktion af ’Your Place or Mine’. Kan romcom-elskere bede om mere?
Ja. Det kan de. For ’Your Place or Mine’ falder gedigent igennem på nogle af de parametre, man skal lykkes med, når en fortærsket genre skal have nye klæder: originalitet, humor og kemi.
Hverken i plottet eller dialogen er der en original idé at opspore. Debbie (Reese Witherspoon) og Peter (Ashton Kutcher) mødte hinanden i 2003 som et tilfældigt one night stand (i en tåkrummende quirky sekvens, der forsøger at ungdommeliggøre to skuespillere i plus-40’erne). Deres lyst og lidenskab forvandlede sig dog hurtigt til et langvarigt venskab. Nu bor de i hver sin ende af landet, men ringer stadig sammen og pludrer om stort og småt.
Peter er en succesfuld marketingkonsulent i New York, der glider ind og ud af både forhold og arbejdspladser. Som alenemor tog Debbie den økonomisk ansvarlige rute som revisor og har nu helliget sig livet som højspændt hønemor. Kort sagt knytter Peter aldrig bånd, mens Debbie aldrig giver slip. Klassisk manderolle, klassisk kvinderolle.
Skæbnen vil, at Debbie skal på et kursus i New York, hvor hun kan besøge Peter. Men da Debbies barnepige pludselig lander en mindre statistrolle, kan Debbie ikke tage af sted. Men så foreslår Peter, at han rejser til Los Angeles og passer Debbies søn Jack. Helt tilfældigt lever de pludseligt hinandens liv i en uge og indser, at de to bedste venner langtfra deler alt med hinanden – hverken når det kommer til det praktiske eller personlige.
Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at alle samtaler i ’Your Place or Mine’ føles frustrerende unaturlige. Lige fra Peter og Debbies telefoniske sniksnak (hvilken voksen kvinde siger helt alvorligt ’BARF’ i en almindelig samtale?) til de konstant eksponerende replikker. Det hjælper heller ikke, at Witherspoon har skruet helt op for ansigtsmimikken.
Komikken halter også, selvom humorister som Tig Notaro, Rachel Bloom og Zoë Chao er med om bord. Sidstnævnte, der spiller Peters ekskæreste og selverklærede nye bedste veninde for Debbie, er filmens egentlige humoristiske hvilepunkt (at kalde det et højdepunkt er at stramme den). Hun leverer sporadisk sjove øjeblikke som den overfladiske, materialistiske og umiddelbare Minka.
Og så er der kemien. Helt ærligt? Den er der bare ikke. Jeg kan sagtens købe idéen om et langdistance-vennepar, men det er svært at bygge kemi og kærlighed op mellem to karakterer, der spenderer 92 procent af filmen i hver sin stat. Der er ingen flashbacks eller iscenesættelse af momenter mellem de to, og det tvinger os til at acceptere en skæbnebestemt kærlighed, som vi slet ikke har ænset, fornemmet eller mærket.
Barf!
Kort sagt:
’Your Place or Mine’ til Valentine’s Day? Der er større chance for at finde en date med gnistrende kemi, hvis man stopper en tilfældig fremmed på Strøget.