Ethan Hawke instruerede datteren i sexscene – og det var slet ikke akavet, forsikrer han

Ethan Hawke instruerede datteren i sexscene – og det var slet ikke akavet, forsikrer han
Maya Hawke og Ethan Hawke. (Foto: Bruce Glikas/Bruce Glikas/FilmMagic)

Det må være en sær følelse for en forælder at se sit barn agere i intime scener på skærmen. Det er nok endnu mere specielt, hvis man ovenikøbet selv skal instruere sit barn i sådan en scene.

Ikke desto mindre havde Ethan Hawke netop denne oplevelse, da han instruerede sin 25-årige datter Maya Hawke i den kommende film ‘Wildcat’, som lige har haft premiere på filmfestivalen Telluride.

I filmen portrætterer Maya Hawke den amerikanske forfatter Flannery O’Connor samt seks andre karakterer fra O’Connors noveller, og nogle af disse karakterer har altså nogle intime scener.

Men Ethan Hawke tøvede ikke med at instruere sin datter i de intime scener overfor Rafael Casal og ‘Licorice Pizza’-talentet Cooper Hoffman, fortæller han til Variety.

»Vi skulle være ekstra opmærksomme på Rafael og Cooper. Jeg kan forestille mig, at det var en smule akavet for dem. Men for os, var det fuldstændig normalt. Det rørte mig slet ikke«, fortæller han i interviewet.

Det bekræfter Maya Hawke.

»Vi sørgede for at have en intimitetskoordinator på settet for deres skyld. Så de følte sig sikre og komfortable, og ikke som om de blev overvåget«, siger hun ved samme lejlighed.

Den unge skuespiller, hvis mødrende ophav er Uma Thurman, brød igennem i ‘Stranger Things’ og har siden kunne ses i Netflix-komedien ‘Do Revenge’ samt en birolle i Wes Andersons ‘Asteroid City’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af