‘The Continental’: Ny John Wick-prequel halter uden sin hovedperson
Kun fem minutter inde i den nye ’John Wick’-spinoffserie er vi i fuld gang. En person er på flugt op ad en trappeopgang med hobevis af håndlangere i hælene. Med sig har han en ganske særlig genstand, som han på spektakulær vis har stjålet fra bankboksen i et hotel, som fans af actionfilmserien straks vil genkende.
I trappeopgangen bliver der kastet med våben, skudt med pistoler og nakket skaller, imens vi ser vores tyv kæmpe sig vej op igennem bygningen. Lydbilledet er fyldt med pistolsmæld, skrig og smerteudbrud akkompagneret af klassisk opera. Kameraet er i øjenhøjde hele vejen op, og hele actionsekvensen afbrydes kun af ganske få klip. Det lover godt.
Skaberne af ‘The Continental: From the World of John Wick’ har tydeligvis ønsket, at fans straks skulle føle sig hjemme. En følelse, der desværre ikke varer ved. Serien imiterer flere steder filmene i forhold til interiør, mystiske rekvisitter og brugen af vidvinkel, men har ellers sin egen stilart og tone, der er knap så formalistisk.
‘The Continental’ er en forgænger til John Wick-filmene. Serien, der består af tre afsnit af spillefilmlængde, foregår i 1970’ernes New York. Her møder vi Winston Scott (amerikanske Colin Woodell), der også har en prominent rolle i filmene, hvor han spilles af engelske Ian McShane. I prequel-serien er Winston endnu ikke blevet bestyrer af det gådefulde Continental-hotel, der fungerer som fristed for alskens lejemordere og kriminelle.
Winston er blevet hidkaldt af hotellets nuværende boss, Cormac, spillet af Mel Gibson. Cormac er selvsagt ikke tilfreds med, at en tyv stjal, hvad der viser sig at være et af de vigtigste artefakter i den kriminelle underverden. Derfor skal han bruge Winstons hjælp med at skaffe det tilbage – for det er Winstons bror, der stjal det.
Det er spændende at være tilbage i Wick-universet – selv med udeblivelsen af frontfiguren. Serien er fyldt med kuriøse snigmordere og våbenglade lejesvende og minder i den henseende meget om sit ophav. Men selvom Winston ikke er den eneste karakter fra filmene, der går igen, så bliver det aldrig helt det samme.
‘The Continental’ dykker mere ned i den kriminelle underverden, vi kender fra filmene. Serien tager ikke sig selv helt så seriøst – flere gange bliver det nærmest komisk, og Gibsons overdrevne præstation tenderer flere gange til det tegneserieagtige.
Fraværet af Keanu Reeves, manuskriptforfatter Derek Kolstad og instruktør Chad Stahelski kan dog mærkes. ’The Continental’ er ikke så stringent i sin fortælling som filmene. Historien er mere rodet med unødvendige flashbacks samt et utal af mindre karakterer, der er svære at holde styr på.
Alligevel er serien ikke uden charme, og man kan ikke undgå at blive nysgerrig på, hvorfor den stjålne genstand er så vigtigt, eller hvorfor The High Tabel, lejemordernes øverste ledelse, pludselig blander sig.
På besnærende vis opbygger den en dyster og mørk udgave af New York, hvor seriens karakterer og historie passer perfekt ind. Der hersker en form for lovløshed, hvor alting kan se.
Actionscenerne fylder ikke overraskende en del. Nogle falder igennem, andre er … okay. Heldigvis er der også enkelte øjeblikke, særligt i afsnit 1 og 3, hvor alting spiller. Alene finalen, hvor Continental-hotellet kommer under belejring, er i sig selv hele afsnittet værd.
I sidste ende havde jeg dog forventet mere. Serien minder om film som ‘The Man from U.N.C.L.E’ og ‘Atomic Blonde’, ikke mindst takket være et iørefaldende soundtrack præget af 70’ernes hitlister. Udmærkede film, men ikke John Wick-film.
Og på trods af rigelig skærmtid bliver Winston aldrig en særligt spændende karakter. Man savner en helt som Reeves, der kan give historien noget drive.
Kort sagt:
’The Continental’ viser lejlighedsvis gode takter med et besnærende univers, kuriøse lejemordere og solide action-elementer, men mangler den energi og stil, der gjorde filmene til et hit.