Den amerikanske sportsbegivenhed Super Bowl er lige om hjørnet og med den følger højtiden for skøre kendisreklamer.
De store brands kappes om star power til årest mest eftertragtede reklamespot. Denne gang har takeout-kurér Uber Eats har samlet Jennifer Aniston, David Schwimmer, Victoria og David Beckham og Usher i én reklame.
Indslaget spøger med, at der er mange der glemmer, hvor mange ting, man kan bestille på Ubers leveringsservice. Dem der husker det har så til gengæld skabt plads i hukommelsen ved at glemme noget andet vigtigt.
Således kan Jennifer Aniston ikke genkende sin store ‘Friends’-kærlighed, men har til gengæld ganske præsent, hvor let det er at få leveret tulipaner og håndsæbe med et fingerknips.
Posh og Becks kan ikke huske Spice Girls og diskuterer, om hun engang har været en »pepper lady« eller en »cinnamon sister«? Tøhø!
Som krøllen på halen deler Usher afslutningsvis sin store drøm om engang at få lov til at spille ved Superbowls berømte halvegsshow. Hvor han i år er headliner. Tøhø!!
Sidste år fik vi glæden af en ‘Clueless’-homage i anledningen af Rakutens nye rabatordning, en ‘Breaking Bad’-reunion centreret omkring popcornchips, Adam Driver spillede sig selv seks gange for at reklamere for hjemmesidesoftware og Timothée Chalamet tabte kæben over Apple TV+.