Som en privat dkbn: Upshot samler alle billeder fra events i en begrænset periode

Som en privat dkbn: Upshot samler alle billeder fra events i en begrænset periode

Et af de afgørende elementer Snapchat mangler, er muligheden for privatpersoner at poste snaps og videoer til samme Story. Det hul vil den nye app Upshot på sin vis fylde. Det skriver TechCrunch.

Det er (endnu) en foto-app med et meget simpelt sigte: Saml alle billeder fra et bestemt event et sted. Når du har hentet Upshot, kan du oprette et privat event – eller trække det direkte fra Facebook – slå ‘Autoshare’ til i appen og automatisk dele alle (!) dine billeder og Snaps og så bliver alle billeder taget til festen samlet i Upshot. På den måde kan du se festen fra alle sider og kanter, enten live eller når du ligger i sengen dagen derpå.

Ligesom Snapchat forsvinder billederne fra appen, men først efter syv dage. Og de forsvinder ikke, så snart du har set dem, men først efter ugens udløb. Du kan tilmed like og kommentere billederne.

unspecified (1)
Upshots interface.

 

Alt, hvad det kræver Snapchat at gøre, er at indoperere en event-funktion i deres app og så er Upshot formodentlig en død sild. Men idéen er god og et godt alternativ mens vi venter.

Facebook og Google forsøger også at finde løsninger på nemmere at dele fotos mellem venner, så Upshot skal finde en position mellem de to giganter, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at blive hængende.

Indtil videre er Upshot kun tilgængelig til iOS, men der kommer en version til Android i februar.

Læs også: Det sociale netværk Peach vil være en sjov, sukkersød udgave af Twitter

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af