Dolce & Gabbana er vilde med Justin Bieber

Dolce & Gabbana er vilde med Justin Bieber
Fra Dolce & Gabbanas FW17-show i Milano

Der var nok at holde øje med, da Dolce & Gabbana i weekenden sendte et hav af modeller ned ad catwalken under modeugen i Milano. Men midt i blandt kendisser og kendisbørn som Anaïs Gallagher og Sofia Richie og en kollektion, der dyrkere en maksimalistisk tilgang til påklædning med knald på alle parametre, så var der to forholdsvis enkle t-shirts, der stak ud.

Der var nemlig to sort/hvide portrætter af Justin Bieber. En med det velkendte billede, hvor han slikker på en kniv. Den t-shirt havde også Justin Bieber omgivet af hjerter printet som en krans omkring halsen. Den anden havde, hvad der lignede et tegnet portræt med ‘King’ skrevet nedenunder. Så bliver budskabet vist ikke mere tydeligt.

dolcegabbana_justinbieber2

Det vides ikke, om kærligheden er gengældt, men D&G har vist tidligere stylet popstjernen under Cannes-filmfestivalen sidste år.

Med de t-shirts lægger det italienske modehus sig dog også i slipstrømmen på Vetements, der sidste år præsenterede deres Bieber-hyldest på en trøje. Bagefter var det så Bieber, der dyrkede samme æstetik som Vetements på sin populære merchandise.

dolcegabbana_dyreprint

Et andet af mange opsigtsvækkende looks under Dolce & Gabbanas FW17-show var det ovenstående, hvor brandet tog tanken om dyreprint bogstaveligt med en morgenkåbe-lignende jakke med internettets yndlingsdyr påtrykt. En tanke der ikke ligger langt fra, hvad Han Kjøbenhavn viste under modeugen i København, hvor flere looks inkorporerede prints med hunde på.

Se hele D&G-kollektion hos Vogue.

Læs også: Ti kendisbørn der stormer frem i modeverdenen – plus en kommende stjerne

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af