Modellerne har en fest i H&M’s Moschino-samarbejde – kvinderne står stærkest

Modellerne har en fest i H&M’s Moschino-samarbejde – kvinderne står stærkest
Modellen Barbie Ferreira i H&M x Moschinos nye lookbook

Efter at Jeremy Scott teasede nogle flere looks, har H&M nu lanceret hele lookbook’en for det Moschino-samarbejde, der lander i butikkerne den 8. november. Og det bliver den blanding af fest og farver og ekstravagance, som de første billeder lagde op til.

Lookbook’en afslører en kollektion, der netop bygger på Scotts hang til sjove prints, bling og farver. Det er på nogle måder en todelt kollektion, som på den ene side dyrker en afslappet barnlighed med Disney-print og klare farver, og på den anden kaster sig over læder-looks og guldsmykker. Den røde tråd er dog Scotts velkendte humor, der tager 80’er-/90’er-universet ud på et overdrev.

Det er klart kvindedelen af kollektionen (og lookbook’en), der fungerer bedst. Måske er det bare mig, men den kitschede retroironi står stærkere på kvindesiden, hvor de høje støvler, cykelshorts, crop tops og oversize overdele også taler ind i det generelle modebillede. På herresiden virker det mere forceret.

Dermed ikke sagt, at mænd ikke kunne hoppe i mange af de styles, der i lookbook’en bliver vist på kvinderne.

Ovenstående er måske også det tarveligste eksempel at fremhæve, og under alle omstændigheder skal det blive spændende at se, om danskerne kaster sig ud i Scotts humoristiske univers.

Blandt vores favoritter i kollektionen er trøjerne med smykkeprint, låsetaskerne, sølvkjolen (der jo næsten minder om den Taylor Swift bare til American Music Awards tirsdag nat) og gulddynejakken.

Det er alt sammen noget, der netop indkapsler Jeremy Scotts humoristiske distance, og samtidig skaber noget, der kan inkorporeres i de fleste garderober.

Og så er der selvfølgelig ‘Ready to Wear’-t-shirten med kondomprintet, der er både sjov og seriøs på en enkel og fin måde.

Se resten af lookbook’en nedenfor.

Læs også: Freya Dalsjø får rygklap af Gigi Hadid

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af