»Hun synes, det er sjovt at presse mig over grænsen, men det finder jeg mig ikke i«, skriver Kanye West på Instagram.
Ytringen stammer fra et af rapperens efterhånden mange opslag, hvor han angriber Kim Kardashian og hendes kæreste Pete Davidson.
Ekshustruen (som han endnu ikke er officielt skilt fra) er endnu en gang i sigtekornet, og nu påstår Kanye, at hun bruger deres fælles børn imod ham.
»Mødre verden over spiller disse spil«, tilføjer han. »Men ingen skal komme mellem mig og mine børn«.
Men den eneste, som spiller spil, er Kanye West. Og det er faktisk ikke specielt underholdende. Det er derimod farlige angreb, som ikke må negligeres, blot fordi afsenderen hedder Ye.
For når han bruger deres fælles børn i den offentlige samtale, lækker private samtaler og gentagne gange fremfører trusler, skriver han sig ind i historien som et af de mest offentlige eksempler på en seriekrænker, der bruger sociale medier til at udøve psykisk vold.
»Psykisk vold er et paraply-begreb, der dækker over delelementer som digital chikane, karaktermord og nedværdigende adfærd, som skal bruges til at styre andre personer og fortællingen«, forklarer Anja Radeka, leder af rådgivningen StopChikane, til Soundvenue.
»Det ser man med Kanye, der krænker Kim Kardashian ved at tale dårligt om hende og hendes rolle som mor, imens han fremstiller sig selv som ofret«, fortsætter Radeka.
»Han begår karaktermord som et forsøg på at styre hende, fordi hun skal mærke, hvad det vil koste – socialt, økonomisk og for hendes ry – at gå fra ham«.
Et (for) stort ego
Da Kanye West i slutningen af 2021 starter sine udfald mod Kim Kardashian og Pete Davidson på Instagram, var det få, der tog dem seriøst.
I stedet blev det af mange betegnet som en klassisk omgang Kanye’s gonna Kanye, hvilket vi er vant til fra ham – som når han omtaler sig selv som en gud eller afbryder Taylor Swift midt under en takketale.
For Kanye er en stor kunstner. En af de største. Men det har med tiden også vist sig at være netop en del af problemet.
For vi har – som forbrugere, medier og samfund – en tendens til at tilgive vores største idoler, når de træder ved siden af.
Vi accepterer store kunstnere som store egoer, fordi det er blevet prisen, vi må betale for deres værker. Og når deres adfærd begynder at kaste skygger, vender vi det blinde øje til.
Dette er en af årsagerne til, at Kanye de seneste måneder har fået så lang snor på Instagram, at han uden repressalier har kunne klandre Kim Kardashian for være en dårlig forælder, ligesom han har skildret en halshugget Pete Davidson i sin musikvideo.
Indtil Instagram midlertidigt bandlyste ham for racistiske udtalelser, var det småt med de kritiske røster.
Men da skuespillerinden Christina Ricci anklagede ham for at udøve digitale overgreb mod Kim Kardashian, blev der endelig sagt dét, som mange – især kvinder – tænker:
Kanye Wests adfærd er dybt uacceptabel og med risiko for så alvorlige konsekvenser, at det ikke kan affejes som et stort ego, der blot skejer ud på sociale medier.
Et mønster
Der er en officiel betegnelse for det, som Kanye har bedrevet: Psykisk vold. Begrebet dækker over taktikker som chikane, ydmygelse, krænkelser og manipulation, og de kan alt sammen udføres såvel digitalt som fysisk.
Det er samtidig taktikker, som alle kan tjekkes af på det såkaldte magt- og kontrolhjul (som man blandt andet finder hos Danner), og som er udviklet af amerikanske sociologer for netop at blotlægge de ofte usynlige dynamikker bag psykisk vold.
Det er altså ingen overdrivelse at kalde det psykisk vold, ligesom det ikke bare er enkeltstående tilfælde af chikane. Ligeledes kan og bør det heller ikke undskyldes som et resultat af Wests diagnose som manisk.
I stedet er det en meget reel form for vold, selvom den ikke altid kan ses med det blotte øje, og den anses som et kritisk samfundsproblem af ikke kun psykologer og sociologer, men også organisationer som Danner og Dansk Kvindesamfund.
Det lyder voldsomt, måske især når man sætter det i kontekst med Wests Instagram-opslag. For umiddelbart virker de nærmest komiske i deres galskab. Som et cirkus af manisk energi, hvor man aldrig ved, hvad det næste bliver.
For dykker man ned i dem, viser der sig et mønster, som afslører et bevidst formål om psykisk vold, hvor chikane, intimidering og nedværdigende ytringer er taktikker, West gentagne gange benytter sig af.
De omtalte taktikker ser man løbende i spil, når Kardashians evner som mor kommer under kritik, imens hun fremstilles som en løgner, der holder Kanye væk fra sine børn (et af de få angreb, som hun i øvrigt så sig nødsaget til at afvise offentligt).
Et andet eksempel er forsøget på bruge økonomi og penge som magtvåben, hvilket kan udspille sig både offline og online. Det så vi i den efterhånden særdeles offentlige skilsmisse, hvor Kanye trak i langdrag for til sidst at bede retten om at fryse Kardashians aktiver, hvilket dog blev afvist.
Sågar Kanyes tendens til at inddrage kristne dyder og dermed de klassiske forestillinger om mand og kvinde er faktisk et virkemiddel, der falder ind under psykisk vold som ’det mandlige privilegium’.
Her forsøger man at håndhæve den mandsdominerede magtstruktur for at underkue modparten, især i de vestlige samfund, hvor det står kvinden frit for at forlade en partner.
En usynlig forbrydelse
Det er vigtigt at fremhæve alvoren af Kanye Wests udfald på Instagram. De belyser et alvorligt problem, som trives i den gråzone for (u)passende adfærd, sociale medier ikke altid har nemt ved at tøjle.
Platformene har nemlig svært ved at slå ned på brok og konkrete trusler, for det kan være svært at regne ud, hvad der er for sjov, og hvad der er oprigtigt ment.
Dette er også en af årsagerne til, at psykisk vold sjældent ligger til grund for en fængselsdom, selvom gerningen har en strafferamme på op til tre år. Der mangler simpelthen konkrete begrebsrammer omkring krænkelserne.
Ikke desto mindre kan konsekvenserne være uoverskuelige – og i værste tilfælde altødelæggende – for ofrene.
For selvom Kim Kardashian er en af verdens største berømtheder, og selvom hun formentlig får den støtte, som hun har brug for, så er det urealistisk at tro, at hun går uberørt igennem hele denne sag.
Samtidig kan man ikke negligere, at de mange provokationer, der ligger frit til skue for alle, rammer lige ned i Kardashians offentlige image, som er en vigtig komponent i hele hendes (og resten af Kardashian-klanens) imperium.
Som Anja Radeka siger: »Det er et karaktermord, der rammer ekstra hårdt på sociale medier, for hun jo lever af sit image som influencer, og hun lever meget digitalt«.
Samtidig understreger Radeka, at psykisk vold kan være ekstremt vidtrækkende i det virtuelle rum, fordi den digitale og fysiske verden ikke længere er adskilte:
»Når volden er digital, får ofret aldrig en pause, for krænker og offer behøver ikke at være fysisk tætte på hinanden«.
Et tiltrængt spotlys
Imens denne artikel har været under udarbejdning, lader det til, at alvoren af Kanye Wests opførsel langsomt har åbenbaret sig for dem, som ellers før ikke skænkede det en tanke.
Han er blevet udelukket fra at optræde til næste måneds Grammy-uddeling, imens tusindvis i en underskriftindsamling kræver ham fjernet fra årets Coachella.
Og så han er vendt tilbage på Instagram, men uden de mange angreb. I stedet har han slettet samtlige sine opslag og forholdt sig tavs.
Det er der nok en god grund til, for som Camilla Nordsted, nordisk pressechef for Meta (Instagrams moderselskab, red.), i en skriftlig udtalelse til Soundvenue forklarer, så »gælder de samme regler for Kanye West som for vores andre brugere«.
»Når nogen overtræder vores regler, kan det føre til en række sanktioner, der varierer alt efter, hvor alvorlig en overtrædelse, der er tale om«, tilføjer Nordsted lidt vagt, hvilket giver plads til at manøvre i en eventuel straf.
»Hvis man på trods af advarsler fortsætter med at overtræde vores regler, så risikerer man at få sin konto lukket permanent«, siger Camilla Nordsted.
At West risikerer at miste adgangen til sin primære propagandakanal, er det mindste, man kan forvente. For Wests opslag har været ubehagelige.
Men det er bemærkelsesværdigt, at West inden for kort tid bliver forvist fra Instagram for sine racistiske opslag mod Trevor Noah frem for sine mange måneders udfald mod én kvinde.
Samtidig har vores bitre erfaring fra især MeToo lært os, at de store (ofte mandlige) kunstnere kan være svære at fælde. De er simpelthen too big to fail – og hvis nogen matcher den beskrivelse, er det West.
I sidste ende er det dog knap så vigtigt, hvorvidt West får lov til at varetage sine sociale medier, eller om han bliver kollektivt straffet og holdt til ansvar af både sine mest loyale fans og de sociale medier, som giver ham en platform.
I stedet bør kontroversen figurere som et skræmmende eksempel på, hvordan psykisk vold og digital chikane alt for nemt kan flyve under radaren.
Hvis der skal nå at komme noget godt ud af denne sag, så er det, at problemet endelig hives frem i et tiltrængt spotlys.