‘The Familiar’: Leigh Bardugo har brygget en forfriskende heksefortælling

ROMAN. Ingen frygter en tjenestepige. Altså hende, som skrubber gulvene og tømmer natpotterne. Men det burde de. 

I hvert fald er Luzia Cotado, som er ansat i en spansk husholdning i 1500-tallet, meget mere end det frygtsomme blik, hun har tillært sig for at være så usynlig som mulig.

‘The Familiar’ af Leigh Bardugo har en hovedkarakter, hvis sande natur, da den endelig åbenbares, med ord fra en af bogens andre karakterer, er »som at åbne et køkkenskab og finde en ulv«. 

Luzia Cotado kan udføre magiske mirakler, milagreros, som starter som små tricks, der kan gøre livet i bunden af den sociale stand lettere. Men hun er drevet af ambition og jagten på et bedre liv. Hun er kalkulerende, smålig og indebrændt selvretfærdig, hvilket nogle gange gør hende decideret usympatisk – det er forrygende. 

Særligt i mødet med dem, der er født under bedre kår og som tror, de kan eje hende, stikker næsvisheden frem. 

»I pray God answers both our prayers«, siger hun for eksempel og nejer sødt som svar på, at en adelsmand har slået hende så hårdt over ansigtet, at hun bløder fra munden. 

Det minder lidt om Charlotte Bröntes karakter Jane Eyre, der som barn i den klassiske roman af samme navn har en flabet udveksling med en præst om helvede. 

Romanens styrke er uden tvivl, at Leigh Bardugo lader sølle, usle og lettere nederdrægtige kvinder som Luzia og hendes arbejdsgiver, Dona Valentina, være hovedpersoner. Jeg foretrækker en frygtelig kvindes karakterark over et formularisk, heteroseksuelt kærlighedsplot any day.  

Desværre slipper man ikke for sidstnævnte, idet forfatteren har drysset en kærlighedshistorie ud over hovedpersonen som Tabasco i en risalamande.

Det starter godt, og jeg har da undertrykt et par glædelige hvin undervejs i læsningen, men romantikken bliver hurtigt klodset – som en indskudt sætning, der kun eksisterer i et forsøg på at tilfredsstille forventninger fra læsere af romantasy-genren med lidt fade-to-black-scener her og der. Også den overordnede handling virker lidt tynd og til tider doven – altså uden de store overraskelser og med kedelige skurke.

Man kunne ønske, at Leigh Bardugo i stedet havde brugt flere kræfter på at udfolde historiens rammer og Luzias baggrund som datter af omvendte sefardiske jøder efter inkvisitionen i 1492. 

Hendes fiktive familie indtager altså en plads i den virkelige historie om jøder, der fik valget mellem udvisning af Spanien eller at lade sig omvende til katolicismen. Resultatet for Luzia er, at hun både elsker og frygter de brudstykker af arv, hun bærer rundt på fra sine afdøde forældre; et sprog, hun ikke kender oprindelsen af, og fragmenter af historier om en Gud, som hun næsten har glemt og nu ikke kan spørge sine forældre om. 

I stedet går hun af frygt for inkvisitionen i kirke hver søndag. Det er her, mellem hendes næsten glemte jødiske arv og den tvungne katolske tro, at kilden til hendes mirakler og magi skal findes.

I virkelighedens verden har efterkommere af sefardiske jøder de seneste ti år haft mulighed for at vende tilbage til forfædrenes land, siden Spanien besluttede at gøre bod for fortidens synder ved at tilbyde dem statsborgerskab, og historien er derfor ikke uden betydning for nutiden.

Leigh Bardugos egen jødiske baggrund og viden skinner igennem i romanen, men som læser efterlades man sulten efter mere end blot en ramme for en fantasy-historie.

Desværre virker ‘The Familiar’ til dels som en god idé, der skulle rystes ud af ærmet, så snart Bardugo fik den. Hvis man har kendskab til hendes evne til at skabe store, rørende historier, som hun gør i sit ‘Shadow and Bone’- univers – en nu filmatiseret bogserie – så ved man, at det ikke er kreativitet eller fantasi, hun mangler. Det kunne vi godt have brugt lidt mere af her.

Trods mangler er det stadig en anbefaling herfra. Det er forfriskende med en heksehistorie, som er funderet i religion og historie i stedet for forfatterens egen fantasiverden. Derudover er det tydeligt i både sprog og opbygning, at Leigh Bardugo efterhånden er en rutineret forfatter, som ved, hvordan man fortæller en historie om mennesker med motivation og ægte følelser. 

---

Kort sagt:
‘The Familiar’ er en udmærket fantasy-roman med historiske rammer. Trods visse dovne plottråde formår den stadig at give plads til kvindelige karakterer, der er andet og mere end den typiske, polerede heltinde.