Debatten om urealistiske kropsidealer har de seneste år kørt på højtryk i modebranchen, og selv om der er sket en ændring, er den generelle konsensus, at vi stadig har langt igen. For selv om større modeller efterhånden har gjort deres indtog og bevist, at skønhed ikke er ensbetydende med tigh gaps, bikini bridges og en størrelse XXS, er de meget tynde modeller stadig designernes førstevalg, ligesom at et hold af retouchører ofte sidder klar til at stramme op og suge ind, når kampagnebilleder skal redigeres.
Netop retoucheringen og dens magt til at ændre enhver kropstype har nu fået den engelske model Iskra Lawrence til at slå i bordet på de sociale medier.
For i et nyligt opslag på sin Instagram tager Iskra Lawrence bladet for munden med et bikinibillede, der viser hende selv før og efter retouchering. De ret tydelige ændringer på efter-billedet til højre nedenfor har Lawrence selv foretaget på telefonen, og hendes primære pointe er netop, hvor nemt det er at ændre det, der er realistisk, til noget urealistisk.
»Jeg ville dele et uretoucheret billede ved siden af et retoucheret billede, så man kan se, hvordan et par ændringer på en telefon fuldstændig kan ændre, hvordan man ser ud«, skriver modellen, der er blevet kendt som ansigt for Aerie Real, som netop har fået succes med deres uretoucherede kampagnebilleder, under sit opslag og fortsætter:
»Vi er ikke blevet født med tanken om, at fejl gør dig mindre smuk. Vi er blevet lært af samfundet og medierne, at vi skal føle os usikre omkring vores fejl, så vi køber de produkter, der ‘forbedrer’ eller ‘giver os perfektion’«.
Lawrence er langt fra den første, der er ude med riven, når det gælder retouchering. Lena Dunham blev i maj retoucheret til forsidecoveret af Tentaciones, hvilket skabte vrede blandt hendes følgere og i særdeles også hos Dunham, der senere har udtalt, at hun aldrig vil retoucheres igen.
Politikere er ligeledes begyndt at sætte billedretouchering på dagsordenen, og senest har SF Ungdoms landsformand Nanna Bonde været ud og stille spørgsmål ved danske virksomheders frihed til retouchere modeller til uigenkendelighed og drage profit på det.
»I diverse modemagasiner bliver vi præsenteret for den ene model efter den anden, hvis kroppe i flere tilfælde er photoshoppet til ukendelighed. Det opstiller et urealistisk billede af, hvordan kroppen skal se ud og får os til at stræbe efter det umulige«, sagde SFU’s landsformand Nanna Bonde til Soundvenue og pegede blandt andet på, hvordan det i Londons transportnetværk TLF er blevet forbudt at opsætte reklamer, der promoverer urealistiske kropsidealer.
Samme indstilling overfor retouchering blev også gjort gældende i Frankrig, som sidste år slog hårdt ned på brugen af meget tynde modeller samt brugen af retouchering. Alt billedmateriale skal i Frankrig angive brug af retouchering tydeligt – hvis ikke vanker der bødestraf eller en tur i fængsel.
Men selv om både politikere og fremstående enkeltpersoner i stigende grad tager afstand fra retouchering, så er billedbehandling en så stor del af de visuelle brancher, at det kan være svært at se sig helt fri for det. Men for Iskra Lawrence handler debatten om retouchering også mere om, at forbrugeren er oplyst om, hvad der foregår i Photoshop, så de kan se åletynde lår og en hvepsetalje for det, det er – teknisk kunnen og ikke så meget andet.
»Jeg håber, at når du ser perfekte og fejlfrie billeder af folk online, så føler du dig ikke usikker eller mindre smuk, fordi det er ikke virkeligt. Du er virkelig, og du er god nok, fordi dine fejl er det, der gør dig helt unik«, skriver Lawrence.
Læs også: Ashley Graham går til angreb mod ’body shaming’ i åbent brev