Politisk parti vil bekæmpe urealistiske kropsidealer – foreslår mærkning af retoucherede reklamer

Virksomheder bør ikke frit kunne forvrænge virkeligheden i deres jagt på profit, mener SFU’s landsformand Nanna Bonde.

I et forsøg på at gøre op med de urealistiske krav, som stilles til specielt kvindekroppen, foreslår SF Ungdom nu en mærkningsordning, der skal tydeliggøre, når reklamer indeholder retoucherede billeder.

»I diverse modemagasiner bliver vi præsenteret for den ene model efter den anden, hvis kroppe i flere tilfælde er photoshoppet til ukendelighed. Det opstiller et urealistisk billede af, hvordan kroppen skal se ud og får os til at stræbe efter det umulige«, forklarer SFU’s landsformand Nanna Bonde.

En version af den omdiskuterede forside, der fik Lena Dunham på barrikaderne
En version af den omdiskuterede forside, der fik Lena Dunham på barrikaderne

Forslaget kommer på et tidspunkt, hvor retouchering af billeder har været oppe at vende flere gange i populærkulturen. Senest da Lena Dunham frabad sig al fremtidig billedbehandling efter en magasinforside, hvor hun ikke kunne genkende sin egen krop. Men det var altså kun toppen af isbjerget.

Som landsformand for SF’s ungdomsafdeling forsøger Bonde først og fremmest at påvirke den offentlige debat, men hun overvejer også at tage forslaget med videre til moderpartiet i håb om at forsætte debatten i Folketinget.

SFU's landsformand Nanna Bonde
SFU’s landsformand Nanna Bonde

Mens SFU’s forslag lægger op til en mærkning, så har man i London taget skridtet videre og ligefrem bandlyst kropsnegative reklamer på busser og i byens undergrundsbane.

»Som far til to teenage-piger, er jeg meget bekymret for denne type annoncering, der kan nedgøre mennesker, især kvinder, og få dem til at skamme sig over deres kroppe. Det er på tide, at det stopper«, sagde Londons borgmester Sadiq Khan i forbindelse med sagen ifølge The Guardian.

En reklame, som blev bandlyst i London og førte til en generel bandlysning af kropsnegative reklamer
En reklame, som blev bandlyst i London og førte til en generel bandlysning af kropsnegative reklamer

»Det er nogle spændende tiltag, de har gang i i England – hvad betyder de friheder, vi giver reklamebranchen? Der skal ikke være et forbud for forbuddets skyld, men man kunne godt sætte nogle strengere regler for, hvad der er tilladt«, mener Bonde.

I USA har et brand som Aerie bevist, at billedbehandling måske slet ikke er nødvendigt. I hvert fald har American Eagle-undermærket oplevet markant vækst efter at have helliget sig til brugen af uretoucherede billeder og modeller med forskellige kropstyper.

Andre virksomheder retoucherer billeder, som en del af deres markedsføring for at fremstille deres produkter i det bedste lys, men det er yderst problematisk, mener Bonde.

»Det er vanvittigt, at virksomheder får lov at opsætte og presse kropsidealer for at tjene flere penge«, siger hun og peger på, at flere og flere behandles for spiseforstyrrelser.

Et af Aeries uretoucherede reklamebilleder
Et af Aeries uretoucherede reklamebilleder

Siden 2008 er antallet af indlagte med svære spiseforstyrrelser steget med 20 til 25 procent, ifølge Socialstyrelsen, mens antallet af borgere med spiseforstyrrelser, der behandles ambulant i den regionale psykiatri, er steget med 70 procent siden 2007. Det skrev Altinget sidste år.

Læs også: Fem undertøjsmærker, der har succes med at vise kvinder, som de er

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af