Cecilie Bahnsen nomineret til international modepris – kan vinde to millioner kroner

Cecilie Bahnsen nomineret til international modepris – kan vinde to millioner kroner
Fra Cecilie Bahnsens AW17-show (Foto: Copenhagen Fashion Week)

Det går pludselig stærkt for den danske womenswear-designer Cecilie Bahnsen. I oktober vandt hun Dansk Design Talent – Magasin Prisen, for tre uger siden afholdt hun sit første catwalkshow under Copenhagen Fashion Week, og nu er det lige blevet offentliggjort, at Bahnsen er blandt de 21 designere, der kæmper om årets LVMH Prize.

Skulle Bahnsen være så heldig at komme blandt de otte finalister og blive kåret som årets vinder den 16. juni, så vinder hun 300.000 euro. Det er et panel bestående af 40 modeeksperter, blandt andre designerne J.W. Andersen, Phoebe Philo og Marc Jacobs og modellerne Kendall Jenner og Karlie Kloss, der koger feltet ned i løbet af de kommende måneder.

Fra Cecilie Bahnsens AW17-show
Fra Cecilie Bahnsens AW17-show

Så må vi se, om de udenlandske dommere bliver lige så betagede af Bahnsens forfinede, feminine designs, hvor fokus er på håndværket og materialernes strukturer og forskellighed.

Sidste år var Astrid Andersen shortlistet til prisen, men kom ikke blandt finalisterne. Det blev i stedet engelske Grace Wales Bonner, der løb med den prestigefyldte pris.

Læs også: Cecilie Bahnsen har fart på sit feminine univers: »Designer har altid været min drøm«

Fra Cecilie Bahnsens AW17-show
Fra Cecilie Bahnsens AW17-show
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af