The Veils

Hvad gemmer der sig bag sløret i The Veils? Er den musikalske mastermind Finn Andrews et kæmpetalent eller bare en dygtig copycat? Spørgsmålene trænger sig på på den engelsk rockgruppes tredje album ‘Sun Gangs’. For umiddelbart er det en speget sag, og The Veils er på mange måder musikanmelderens våde drøm, når det gælder tillægsord og namedropping.

Åbningsnummeret ‘Sit Down by the Fire’ er en mildt tempofyldt, men stærkt vanedannende hymne. Titelnummeret slæber sig af sted over klaverets tangenter og afslører sprækkerne i Andrews’ følelsesmæssige rustning og dybden i hans vokal. ‘The Letter’ starter i 80’erne skåret over Echo and the Bunnymens kuldslåede appel for at gå over i melankolsk og melodisk guitarforløsning. Muse og Radiohead kæmper om opmærksomheden i den viltre ‘Killed by the Boom’. ‘It Hits Deep’ er rendyrket, blødende romance, og den ultrafine ‘The House She Lived in’ er en harmonisk trippende perle, som Rufus Wainwright uden teatralskheden men med fokus på det stærke omkvæd.

Men hvor er Andrews i alt det her? Er han den ene, anden, tredje eller fjerde? Pointen er nok snarere en anden – nemlig at Andrews er summen af både den ene, anden, tredje, fjerde og mere end bare en kompetent efterligner. Resultatet er, at ‘Sun Gangs’ ikke er sådan at blive klog på. Man kan blive ved med at hive sløret af The Veils. Der findes altid et nyt bagved.