The Blue Van

På ‘Love Shot’ fortsætter de fire nordjyske rødder med at variere og udvide deres musikalske palet, som på det forrige album ‘Man Up’, men desværre er resultatet fortsat en lidt blandet fornøjelse. Det sjofle titelnummer swinger ganske glimrende på trods af den lidt fjogede tekst. På ‘Loser Takes It All’ og ‘Evil’ rocker drengene glimrende igennem, mens de på ‘Teenage Runaway’ slipper forbavsende godt fra at dyrke et mere symfonisk og dramatisk udtryk, ikke helt ulig det man finder hos de flamboyante svenskere i The Ark. Og så må det bemærkes, at The Blue Van spiller afsindigt godt sammen.

Alligevel ender ‘Love Shot’ som en lidt ujævn affære, der kun er delvist vellykket. Den tåbelige glammen på ‘Beg Like a Dog’ hiver et ellers udmærket nummer ned i sølet, og den nostalgiske ballade ‘Wait and See’ virker lidt for sukkersød og småpatetisk, mens flere af de øvrige numre simpelthen mangler de gode og mindeværdige hooks, der skal til for at undgå at indskrive sig i glemmebogen.

Efter min mening har The Blue Van desværre aldrig helt formået at indfange den kådhed og fandenivoldskhed, som er så massivt til stede ved deres fremragende koncerter, og kanalisere den ned i et sammenhængende album. Den mening bliver der desværre ikke rigtig rokket det store ved i denne omgang.