14 koncerter du skal opleve i januar

Skyd 2015 i gang med Vegas Udvalgte og koncerter fra blandt andre Mø, Louis Rustum og Cold Specks.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jacob Bellens
Turné

Tilbage i september udgav Jacob Bellens (Murder, I Got You on Tape) sit andet soloalbum med det fine og meget personlige ‘My Convictions’. Dét album ryger nu med på turné, når Bellens og hans stærke vokal rammer en lang række spillesteder i løbet af januar – oplev ham blandt andet i Aarhus, Odense, Esbjerg og i København i DR Koncerthuset.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Culture Box tiårs fødselsdag
9.-10. januar, Culture Box

Culture Box runder et flot hjørne i januar, hvor klubben med den elektroniske musik i højsædet kan fejre tiårs jubilæum. Det bliver der skålet over hele weekenden, hvor der på toppen af plakaten er besøg fra to dj’s i absolut verdensklasse. De er begge fra Tyskland, og henholdsvis fredag og lørdag kan man synge fødselsdagssang til toner fra Michael Mayer og Shed. Et hav af andre dj’s er selvfølgelig også på programmet.

Se flere koncerter på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Musik Aarhus Festival
15.-24. januar, forskellige spillesteder i Aarhus

I midten af januar går Train, Voxhall, Atlas og Musikcaféen/Radar igen sammen om Musik Aarhus Festival, der præsenterer en lang vifte af danske talenter indenfor nogle faste genrerammer. Oplev blandt andre Sonja Hald, Lowly, Maskinvåd og Dance With Dirt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Louis Rustum
16. januar, Rust

2014 bød på en lang række sprudlende nye navne på den danske r’n’b-scene. Et af dem var Louis Rustum, der huserer i det nu velkendte Hukaos-crew, som sendte sin solide debut-ep ‘Tomorrowtonite’ på gaden. Nu kan Louis opleves hele alene, når han giver koncert på Rust på Nørrebro.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mø ‘Night Versions’
17. + 18. + 19. januar, DR Koncerthuset

På deluxe-udgaven af Møs fremragende debutalbum ‘No Mythologies to Follow’ kan man finde en række at de såkaldte ‘night versions’ – udgaver af sange, som er nedbarberede i både tempo og form. Denne form danner ramme om tre optrædener i Koncertsalen i DR Koncerthuset, hvor vil spillede de alternative sange for at skære ind til benet af debutalbummets fornemme popøre.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Deers
18. januar, Lille Vega

Vi fik for alvor øjnene op for Deers med singlen ‘Between Cans’, der lyder som den slags musik, man brænder billeder af sin ekskæreste til. Den spanske kvartet står for en overordentligt charmerende blanding af girl group-pop og skramlet garagerock, og efter en koncert på Natbar i slutningen af 2014 vender pigerne nu tilbage til København med en optræden i Lille Vega.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Cold Specks
21. januar, Lille Vega

Al Spx har en stemme som få andre – den slags, der får hårene til at rejse sig. Et kompliment, canadieren nok også har hørt et par gange i løbet af sin karriere. På hendes 2014-album ‘Neuroplasticity’ kom stemmen dog lidt for meget i baggrunden, men det problem burde bestemt ikke være tilstede, når Spx optræder live.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Cymbals Eat Guitars
27. januar, Radar + 28. januar, Loppen

Med Joseph D’Agostino i front og som musikalsk bagmand har Cymbals Eat Guitars over tre album leveret stærke og med tiden mere tilgængelige skæringer indenfor den alternative rock. Det blev senest manifesteret på albummet ‘LOSE’ fra sidste år, og nu kan dét album altså opleves live i både Aarhus og København.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

De Eneste To
Turné

Elektroniske beats og d’herrer Kvamm og Sommers vokale fiksfakserier var endnu engang i fokus, da makkerparret som De Eneste To i november sendte deres andet album på gaden med ‘Dobbeltliv’. I løbet af januar og februar tager duoen så på en Danmarksturné, der bringer dem forbi intet mindre end 15 danske spillesteder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nordisk: Blaue Blume, Hulda, The New World Vulture
Turné

Der er ny nordisk musik på programmet, når Nordisk-turnéen igen drager ud på små ti danske spillesteder i løbet af januar og februar. Norske The New World Vulture og færøske Hulda er på programmenet sammen med (i vores øjne) hovednavnet Blaue Blume, der med ‘Beau & Lorette’ stod for et af sidste års allerbedste danske udgivelser.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Smoke DZA
29. januar, Rust

Der er Harlem-rap på programmet, når Rust sammen med DrozDailySteezin-bloggen runder januar af med et besøg fra Smoke DZA. Den amerikanske rimsmed har tre album på samvittigheden, senest ‘Dream.ZONE.Achieve’ fra 2014′, hvor der blandt andet er besøg fra Wiz Khalifa, Ab-Soul, Joey Bada$$ og Cam’ron’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vegas Udvalgte
30. januar, Vega

Vega er traditionen tro klar med deres bud på det kommende års stjerner, og den 30. januar inviterer spillestedet på Vesterbro igen til Vegas Udvalgte, hvor seks kunstnere skal vise, at de er rygklappet værd live. I år drejer det sig om Anya, First Hate, Kwamie Liv, Ena, The Felines og Mendoza.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Alice Boman
31. januar, Lille Vega

Med den minimalistiske og soveværelsesknitrende ‘Over’ sneg Alice Boman sig ind på vores liste over de 25 bedste sange fra 2014. Sangen stammer fra svenskerens ‘EP II’, der indeholder flere godbidder i samme less is more-filosofi, og det burde således blive en både intim og intens aften, når Boman indhyller Ideal Bar i sine sarte sange.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

De Høje Hæle + Myreskær
31. januar, Jazzhouse

Der er dansk rock i forskellige farver på programmet, når Jazzhouse den 31. januar åbner dørene til en dobbeltkoncert med De Høje Hæle og Myreskær. Hælene kommer med deres sprælske og dansksprogede punkdrøn, mens Myreskær er rock af den mere psykedeliske karat krediteret førstnævnte bands bassist, Myre Knudsen.

Læs også: Musikårets 10 bedste samarbejder – og to, vi godt kunne have undværet

Læs også: Musikårets 10 stærkeste comebacks – og to, vi godt kunne have undværet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af