James Blake afslører ny albumtitel

Vi havde i går James Blakes tredje plade på listen over de album, vi glæder os mest til i musikåret 2015. I aftes blev der så afsløret mere nyt om det kommende album, nemlig titlen. Det nye album kommer til at hedde ‘Radio Silence’ – lidt ironisk, da Blake løbende har afsløret nye tracks i sit radioprogram på BBC Radio 1.

Læs også: De mest imødesete udenlandske albums i 2015

James Blake afslørede det i sit sidste program for radiokanalen, som oprindelig blev sendt tilbage i december, men lyden er altså først dukket op på Soundcloud og blevet spredt på internettet nu. Så dem der har hørt programmet og selv lagt mærke til afsløringen har fået sig en tidlig julegave fra Blake selv.

‘Radio Silence’ skal følge op på James Blakes seneste album ‘Overgrown‘ fra 2013, der fik stor ros fra vores anmelder samt vandt årets prestigefyldte Mercury Prize. På rygtebørsen forlyder det, at det nye album kommer til at indeholde bidrag fra folk som Bon Ivers Justin Vernon og Kanye West – og med deres tidligere samarbejder på ‘My Beautifull Dark Twisted Fantasy’ i tankerne er det ikke utænkeligt, at de to måske endda kan dukke op på det samme track.

James Blake har fortalt, at han ligesom med ‘Overgrown’ håber at have udviklet sin lyd yderligere, og dertil, at han igen er single, hvilket han ikke var under indspilningerne af ‘Overgrown’. Så det kan forventes, af følelserne får frit spil på ‘Radio Silence’.

Afsløringen kommer omkring 1 time og 37 minutter inde i programmet.

Læs også: Purity Rings nye album ‘Another Eternity’ lander til foråret

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af