NorthSide klar med nye navne: Incubus, Little Dragon, The Jesus and Mary Chain m.fl

NorthSide klar med nye navne: Incubus, Little Dragon, The Jesus and Mary Chain m.fl

NorthSide har de seneste dage Facebook-teaset med små gåder omm hvilke navne de ville offentliggøre i dag. Om man har kunnet gætte dem eller ej står det nu klart, hvem der er tale om. De fire nye navne på plakaten er The Jesus & Mary Chain, Incubus, Seasick Steve og Little Dragon.

Svenske Little Dragon og deres synthpop var sidst på besøg hos NorthSide tilbage i 2012, hvor et voldsomt uvejr var ved at blæse publikum, scenen og dem selv væk. De udsendte sidste år det flotte album ‘Nabuma Rubberband‘, som de tager med sig til Aarhus.

Med The Jesus & Mary Chain og Incubus forstærker NorthSide deres guitarudvalg med to bands fra hver sin ende af det alternative rockspektre, der havde albumstorhedstid i henholdsvis 80’erne og 90’erne. Seasick Steve er efterhånden en ældre herre et stykke inde i 70’erne, men det har på ingen måde sat hans tempo ned. Den amerikanske musikers koncerter er indbegrebet af autentisk, humoristisk og dybtfølende blues.

NorthSide har tidligere offentliggjort store navne som FKA Twigs, Alt-J, Sam Smith, The Black Keys og Wu-Tang Clan.

Læs også: 10 navne der bør headline NorthSide

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af