FKA Twigs ‘LP1’
FKA Twigs (med det borgerlige navn Tahliah Barnett) ligner en forslået dukke på albumcoveret til ’LP1’, og man kommer til at tænke på de absurde figurer i Floria Sigismondis musikvideounivers kendt fra Marilyn Mansons ’The Beautiful People’ og David Bowies drum’n’bass-inspirerede ’Little Wonder’ og ’Dead Man Walking’.
Det er nu ikke kun coveret, men også musikken på debutalbummet, der giver mindelser om 90’erne – ikke mindst den triphop, der blandt andet i skikkelse af Tricky (som Sigismondi lavede videoen ’Makes Me Wanna Die’ til) kom ud af sydengelske Bristol.
Første rigtige nummer på albummet (efter introen ’Preface’), ’Lights Out’, lyder ikke ulig en nyligt opgravet indspilning med Portishead anno ’Dummy’ med et omkvæd, der flirter med slut-90’ernes mere poppede r’n’b a la Aaliyah. Den simple, men gode brug af en centralt placeret samplebid og en lurende kontrabas er afgørende detaljer, der tilfører sangen den ekstra snert af opfindsomhed, som skiller det inspirerede fra det efne.
FKA Twigs fortsætter fremragende på den hedonistiske ’Two Weeks’ med ildevarslende synths og et sansemættet trommebeat og den ulmende, teksturrige ’Hours’, hvor hun fører sig frem som en moderne Martina Topley-Bird, Trickys feminine sidekick på blandt andet hovedværket ’Maxinquaye’.
Læs også: Se Nabils magiske video til ‘Two Weeks’
Barnett kunne have valgt at inkludere de bedste numre fra sine to ep’er, der udkom i 2012 og 2013, men i stedet byder hun på ti spritnye sange og demonstrerer, at hun er mindre interesseret i kassetænkning end i at bevare sin kunstneriske nysgerrighed intakt.
På første halvdel af albummet står de stærke numre i kø med en sær, kumulativ effekt som resultat: Som et mørke eller en tyk tåge, der langsomt omslutter én, indtil man ikke ser andet end det, der er lige foran én. Man fokuserer på musikkens knitrende og kryptiske detaljer og ikke mindst på Barnetts udtryksfulde og omskiftelige stemme, brugt til stor effekt på for eksempel ’Pendulum’, hvor flere vokalspor smelter sammen, så uhyggen bliver konkret som blodspor i sneen.
Læs også: Hør tyste FKA Twigs i interview og live-session hos BBC
På albummets anden halvdel slipper arsenalet med de gode ideer midlertidigt op på ’Numbers’ og ’Closer’, hvor omkvædene reduceres til lidt forudsigelige skabeloner. Beatsene og de anvendte samples er skarpe nok, men når de ikke er forankret i en overgribende idé, forsømmer de at overvælde. Heldigvis genvindes det tabte terræn på slutnumrene ’Give Up’ og den trykkammerintense ’Kicks’.
’LP1’ er et stilsikkert, modigt og temmelig anti-poppet alternativ til tidens mere populistiske r’n’b, hvor konturerne af det decideret fremragende ofte materialiserer sig i betagende lydlandskaber, man kan skære sig på. ’LP2’? Bring it on!
Læs også: Stream FKA Twigs’ ‘LP1’ via iTunes før tid
Læs stort interview med FKA Twigs i det nye Soundvenue, der er på gaden på torsdag.