Alt-J
Alt-J’s debutalbum, ’An Awesome Wave’, solgte i 2012 overraskende over en million eksemplarer, vandt en Mercury Prize og høstede massevis af anmelderros. Dertil forlod bassist Gwil Sainsbury projektet i januar, så forventninger til briternes andet album har været både høje og præget af spænding.
Resultatet er ikke skuffende – men heller ikke imponerende. Kombinationen af det idylliske og det eksperimenterende, som gjorde debuten så tiltalende, er bevaret. Det stilfærdige kombineres med det overraskende på blandt andet ’Warm Foothills’, en simpel og smuk guitardrevet ballade, der komplementeres med en vokal, der skifter sætning for sætning, nogle steder ord for ord, mellem at være sunget i mellemregistret og i falset.
Men man savner lidt bandets legesyge og evne til at overraske, hvis man sidder med debutalbummet i baghovedet. Singlen ’Left Hand Free’ er eksempelvis et intetsigende forudsigeligt, omend fængende poprocknummer.
Generelt er der langt mellem de catchy og mere dansevenlige øjeblikke på pladen, men der er til gengæld skruet godt op for den elektroniske side af instrumenteringen. Trioen sampler Miley Cyrus’ ’4×4’ på ’Hunger of the Pine’, og på afslutteren ’Leaving Nara’ erstatter statisk støj hi-hat-slagene.
Dette er dog utvivlsomt et album, som vokser ved hver gennemlytning, og bortset fra ’Left Hand Free’ har alle sangene noget interessant at byde på.
Læs også: Alt-J giver koncert i København