Blur-dokumentar får verdenspremiere på CPH:DOX

Blur-dokumentar får verdenspremiere på CPH:DOX

CPH:DOX har i forvejen et imponerende og varieret program, og nu kommer der her i slutspurten endda mere til, eftersom dokumentaren ‘Blur: New World Towers’ får verdenspremiere i Grand Teatret på festivalens første dag den 5. november. Der vil efterfølgende være to visninger mere.

Dokumentaren er instrueret af Sam Wrench og fortæller om bandets gendannelse og indspilningen af det roste comeback-album ‘The Magic Whip’, der var det første album fra Blur siden 2003s ‘Think Tank’ og det første med guitaristen Graham Coxon siden ’13’ fra 1999.

Ved siden af ‘Blur: New World Towers’ er der den 7. november også verdenspremiere på dancehall-filmen ‘Out & Bad’, der er lavet af Daisy May-Hudson for Vices musikafdeling Noisey. Filmen fokuserer på LGBT-miljøet inden for dancehall-genren, der er notorisk kendt for at være stærkt homofobisk.

Læs også: Kom til CPH:DOX-launch med spritny Banksy-dokumentar, First Hate og efterfest i Bremen Teater

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af