2015 a la Drake: Årets 10 sjoveste Drizzy-øjeblikke i memes – rangeret

RlC4oOu
Er der nogen, der har haft et heftigt år, er det Drake
. Med surprise-albummet ‘If You’re Reading This It’s Too Late’, Future-samarbejdet, OVO Sound-programmets radiopremiere på Beats 1 og ‘Hotline Bling’s virale kæmpesucces har den canadiske hjerteknuser domineret så godt som alle musikalske medieplatforme i 2015 (i hvert fald indtil Adele sagde ‘Hello’ på målstregen).

Men Aubrey Graham har ikke kun haft medvind på musikstierne. Han har også fyldt anseligt i det bredere billede (og ikke kun fordi han er blevet en dunjakke-bærende bøf) – både i krig (mod Meek Mill og D.R.A.M.), kærlighed (af den både mere og mindre frivillige slags af henholdsvis Serena Williams og Madonna) og frem for alt: I memes.

En joke, der aldrig rigtig bliver gammel, er den, at Drake er den blødsødne carebear med let til tårer – typen, der skriver dagbog med hjerter over i’erne, typen, der stopper ved rødt lys i ‘Grand Theft Auto’ og typen, der søger på ‘personality’ i søgefeltet på Pornhub. Men i år har de episke Drake-øjeblikke, -jokes og -parodier – først og fremmest akkompagneret af ‘Hotline Bling’ – nået et hidtil uset niveau. Vi har derfor fundet og rangeret 2015’s ti absolut sjoveste af slagsen fra vores ubestridte yndlings-meme: Drake.

10. Drake – fra blød til bøf

2015 var på mange måder et tranformerende år for Drake. Bedst som vi havde sat ham i bås som den søde dreng i hiphop-klassen med følelserne uden på tøjet, ændrede han stil – både i lyd og billede. Sårbarheden om kærligheden og berømmelsens bagsider, der hidtil havde fungeret som omdrejningspunkter i Drakes lyriske univers, blev skruet ned, altimens hårdførheden og ‘jeg laver damer’-attituden blev skruet op. Samtidig ændrede den gode Drizzy sig også af udseende til det langt mere rå (enten takket være et træningscenter og en ny stylist eller grundet sen pubertet med tilbagevirkende kraft): Han blev en veltrænet biceps-svulmende bøf med fuldskæg. Særligt den udseendemæssige forandring blev taget imod med åbne meme-ificerende arme.

drake-transformation-song-girlse702de361b9690c9453dfe440add73350342be2557a71a47a9f5de07002f6c05_1

9. ‘If You’re Reading This, It’s Too Late’

End ikke et minimalistisk albumcover kan undslippe meme-kunstens altomfavnende ånd. Så da Drake i februar smed surprise-skiven ‘If You’re Reading This, It’s Too Late’ kvitterede det store, stygge internet naturligvis med et hav af parodier på det ellers så harmløse cover.

drake8drake11drake1

8. Drake og Madonna

Det er ikke første gang, Madonna har gjort sig i opsigtsvækkende kysserier. Og det er ikke første gang, Drake placeres uskyldigt på en stol for at tage imod. Men at netop de to superstjerner (med en aldersforskel på 28 stærke år) skulle dele mundvand på Coachella-festivalen, havde vi nu alligevel ikke set komme. Ikke desto mindre skete det – og Drake reagerede (sådan cirka på samme måde som alle tilskuere) med ordene: »Holy shit, what the fuck just happened?!«. Uanset om det var et planlagt stunt, eller om Madonna vitterligt chokerede Drake med en tungeslasker, fik det naturligvis internettet til at gløde.

Drake-Madonna-Memes-2-555x560Drake-Madonna-Memes-11-561x560Drake-Madonna-Memes-14-567x560gal-Drake-Madonna-Memes-17-620x414

7. Drake og Serena Williams

Fra én kærlighedsaffære til en lidt anden. Drake har nemlig ikke kun spillet drøbeltennis med Madonna i år. I løbet af sommeren fandt Drizzy en kvinde på noget nær sin egen alder (og efter 2015-bøf-makeoveren noget nær sin egen størrelse) – stærke rygter gik nemlig på, at han begyndte at date ingen ringere end tennischamp’en Serena Williams. Et forhold, der bød på adskillige PDA’s over efteråret, og som naturligvis også faldt i meme-fælden med det samme.

11875331_905911612834851_980050636_n11850280_920061488064211_1245759616_ntumblr_nusoi6Fs6v1tkezu4o1_50011850173_1633959320214601_1897368925_n

6. Future x Drake

To rappere gik ind på en stripklub. Mere eller mindre. Drake besøgte i hvert fald sin rapstjerne-kollega Future i Atlanta en uges tid, og det kom der det skarpe mixtape ‘What a Time to Be Alive’ ud af. Ikke nok med at resultatet var ganske udmærket – det fælles projekts benhårde ‘in your face’-ness virkede også som et los direkte i lysken på en liggende Meek Mill, der ganske kort tid forinden måtte se sig godt, gammeldags slået – men dét vender vi tilbage til senere på listen.

fire

5. Drake parodierer amok

Inden Drake tyede til mikrofonen, var det skuespillet, der trak. Det er gået igen sporadisk som sidegesjæft, blandt andet i et par ganske skarpe ‘Saturday Night Live’-sketches, hvor også Drakes humoristiske side har fået frit spillerum. Både skuespil og humor gik i særdeleshed igen, da Drake slap videoen til ‘Energy’, i hvilken han iført fuld professionel krigsmaling og alskens kostumer slog godt og grundigt til Søren i parodier på blandt andre Oprah Winfrey, Justin Bieber, Barack Obama og Miley Cyrus. Et syn så pragtfuldt, at alle parodierne hver især fik solid meme-status.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

drake_energy.jpg.ashx

4. ‘Hotline Bling’

»This is totally going to be a meme«, betroede Drake sin dansepartner og -koreograf, Tanisha Scott, ved synet af de første ‘Hotline Bling’-optagelser. Og ganske rigtigt – it totally did. Ikke nok med, at videoen er en sublim lektion i smooth moves, så bliver trinene også leveret gentagne gange, så sekvenserne er helt ideelle at bryde ned i små bidder og gifs, hvilket de blev gjort på alle tænkelige og utænkelige måder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Drake is always on beat

I forlængelse af de legendariske ‘Hotline Bling’-memes blev musikvideoen også udsat for klassikeren ‘Always on beat’ – en parodi, hvor herlige musikvideo-moves tilsættes absurde numre med resultatet, at kunstneren naturligvis altid rammer to og fire. Drake og hans sublime moves er ingen undtagelse – de er nemlig always on beat!

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Drake vs. Meek Mill

Det hele begyndte, da Meek Mill tweetede, at Drake ikke skrev sine egne tekster. Herpå greb Drizzy straks mikrofonen og gav rapkollegaen svar på tiltale med numrene ‘Charged Up’ og ‘Back to Back’. Meek Mill forsøgte sig med et comeback i form af nummeret ‘Wanna Know’, men ak – skaden var allerede sket, og hele beefen var blevet ét stort meme-show. Et show, som Drake desuden viste på storskærm under sin OVO-fest i Toronto. Affæren, der ikke just blev kønnere af, at Drakes veninde og Mills kæreste Nicki Minaj blev sat i klemme mellem hanerne, kan ganske kort opsummeres af Drakes mic drop af et citat, der faldt en måned senere: »Don’t worry, he’s dead already«.

891412_410723119113057_1400873070_n11247035_1657115144523854_1056633019_n11348350_1667813820109243_303645579_nMeek-Mill-Nicki-Minaj-mememeek-mill-v-drake-1-520x525

1. Den perfekte Drake

Egentlig er dette også et ‘Hotline Bling’-meme. Men det er et så ualmindeligt godt et af slagsen, at den fortjener både sin egen kategori – og en ubestridt førsteplads. Videoen er et mash-up leveret af en Rasmus Skjødt (gjort yderligere viral af Anders Hemmingsen) af Jørgen Leths ikoniske kortfilm ‘Det Perfekte Menneske’ og Drake i ‘Hotline Bling’. Med andre ord: Den Perfekte Drake og det perfekte meme.

Læs også: Årets 15 mest markante musikvideoer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af