Spot Festival must-sees: Syv koncerter du ikke må misse

Festivalen i Aarhus byder både på uprøvede talenter og mere rutinerede kunstnere – her er syv etablerede navne, du ikke må misse.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Liss

De nåede knap at tælle til to singler, før Liss var skudt afsted ud af stratosfæren med umådelig fart. ‘Try’ fik os på krogen (det var lige før Spot Festival sidste år), ‘Always’ halede os ind, og to Pharrell-tommelfingre senere er Liss’ kommende debut-ep nu om hjørnet. ‘First’ lander den 13. maj, og de store forventningerne er selvfølgelig kun vokset siden vi hørte singlen ‘Sorry’.

Det groovy nye track, ‘Good Enough’, havde for nylig live-premiere på BBC1 Radio, og kort sagt er Aarhus-kvartettens koncert på Voxhall måske det tætteste, man kommer på et uundgåeligt kryds i kalenderen til årets Spot. Kom i god tid…

Voxhall
Fredag den 29. april, 19.30

Læs flere must-see-koncerter på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Karl William

Der har været gang i den på Karl Williams Facebook her på det seneste: Her har man kunne bevidne, hvordan den ømme r’n’b-crooner har været en tur forbi Aalborg og sunget storladne nye toner sammen med et 65-mand højt symfoniorkester. Derudover har William lovet nyt materiale til en koncert på Jazzhouse torsdag aften, og en efterfølger til sidste års debutalbum ‘Placebo’ er altså tydeligvis undervejs.

Man er derfor roligt regne med, at der er (masser af) nyt materiale på setlisten, når Karl William stiller sig op foran mikrofonen og åbenbarer sine følelser i Musikhusets Store Sal.

Musikhuset, Store Sal
Lørdag den 30. april, 17.45

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Sivas

Der var naturligvis langt at falde efter de to ‘d.a.u.d.a’-ep’er, men debutalbummet ‘Familie før para’ leverede varen, og Sivas Torbati kunne endnu engang nyde udsigten fra toppen af den danske hiphop-trone.

Sivas er uden tvivl et af de mest etablerede navne på årets Spot Program, og på en plakat, der ikke bugner af hiphop, er det dejligt, at man lørdag aften kan se frem til en gedigen autotune-fest. Modsat de mange friske navne på programmet bliver Sivas-koncerten med al sandsynlighed en art greatest hits, og rapperen har netop vist solid live-form i Store Vega.

Musikhuset, Rytmisk Sal
Lørdag den 30. april, 22.45

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Den Sorte Skole

Den Sorte Skole udgav sidste år albummet ‘Indians & Cowboys’, der samplede musik fra intet mindre end 75 forskellige lande og bød på alt fra psykedelisk dub til tyrkisk Jazz.

Dj- og producerduoen med de globetrotter-agtige dimensioner og ambitioner har spillet på Spot Festival før, og der er noget specielt ved at træde ind i deres basfyldte, næsten mediterende univers midt under en festival, hvor man ellers spæner fra koncert til koncert for at se så meget forskelligt som muligt. Nu er tidspunktet godt nok sat til kl. 23.00, så måske man også kan forvente en lille fest – det er altid uforudsigeligt, når duoen rammer pulten med deres visuelle akkompagnement.

SCC
Fredag den 29. april 23.00 

Chinah

 

5. Chinah

For et år siden så vi Chinah spille en ca. 18 minutter ‘lang’ showcase under Spot Festival. Dengang havde de ikke udgivet et eneste nummer, og den danske trio er altså (ligesom med Liss) et eksempel på, hvor meget der kan ske på 12 måneder.

Gruppens skarpskårne blanding af amerikansk r’n’b og kølig, nordisk pop har skabt genklang langt uden for landets grænser, og tilbage i februar udgav Chinah (efter et længere tilløb) endelig den tæt på perfekte debut-ep ‘When the Lights Are On’.

For Spot Festival er det her måden at fuldende cirklen (klap dig selv på skulderen-agtigt), og for os tilskuere er det nok sidste chance for at opleve Chinah på en festival, som hovedsageligt gør sig i vækstlaget.

SCC
Fredag den 29. april, 22.00

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Baby In Vain

Don’t call it a comeback: Baby In Vain må snart karakteriseres som Spot-darlings. 2016 bliver allerede tredje gang, de tre piger gæster branchefestivalen. Så hvorfor fremhæve dem som noget særligt nu? Jo, i år falder timingen fuldstændigt perfekt sammen med, at trekløveret udgiver debut-ep’en ‘For the Kids’, og det er derfor et sikkert sats, at de har dette nye, hårdtslående materiale med under armen, når de atter engang tager knojernene med en tur over Storebælt for at rydde overmunden på Smilets by.

Prospektet om at blive kørt velgørende over af pigernes ædende tunge hardrock-sammensvejsning bliver kun så meget desto mere tillokkende af, at løjerne denne gang foregår på intime Radar. Det bliver en mavepuster.

Radar
Fredag den 29. april, 23.00

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Thy Music Collective

Egnsmusik-mafiaen fra det forblæste nordvest byder i år på en enkelt, løsrevet koncert med allestedsnærværende The Entrepreneurs, men hovedattraktionen er selvklart deres samlede showcase fredag eftermiddag på Godsbanens Åbne Scene – med skræddersyede visuals til lejligheden.

Her kan man på et par timer smagsprøve sig frem gennem Drengebandes romantiske, dansksprogede pop, det forholdsvist nye indierock-kort The Enormous Sea, de skønhedssøgende og synth-storladne rockere i Artificial Brothers (som The Entrepreneurs i virkeligheden er et sideprojekt til!), mens de mørke melankolikere i Magnolia Shoals kommer frisk fra studiet (forhåbentligt med smagsprøver på deres andet album) og de eksperimenterende artpoppere i Quick Quick Obey lukker ballet. Det lyder som et kalejdoskopisk og appetitligt landgangsbrød.

Godsbanen, Åbne Scene
Fredag den 29. april, fra 16.00 og frem

Læs også: Spot Festival: Her er de bedste fester og day parties

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af