Perfekt pop: Chinah leverer tårnhøjt niveau på formfuldendt debut-ep
Det er virkelig sjældent, at en debutudgivelse nærmest udelukkende består af potentielle hits, og hvor de forudgående singler ikke nødvendigvis (kun) er de bedste numre. Men ’Once the Lights Are On’ føles præcis sådan. Ep’ens seks numre er hver især af tårnhøj karat, hvor Chinah beviser, hvorfor deres på én gang både minimalt elektroniske og velproducerede, poppede soveværelses-r’n’b har skabt røre langt udover hjemlandets grænser.
Den danske trio, bestående af de Nørrebro-baserede højskolevenner Fine Glinvad, Simon Kjær og Simon Andersson, er, siden de sidste år brød igennem med de tre overbevisende singler ’Away From Me’, ’We Go Back’ og ’Minds’, ofte blevet beskrevet som en kombination af kølig, skandinavisk synthpop og sexet, amerikansk r’n’b. Mens denne stil overordnet er gennemgående på ep’en, er numrene dog aldrig skåret over samme læst.
I Chinahs univers er der en afbalanceret legesyghed og eksperimenteren, der gør, at produktionerne og de ærlige, kærlighedskredsende tekster hæver sig langt over standard cookie cutter-radiopop, og hvor følelsen, hvert nummer efterlader dig med, sidder fast fremfor en forjagelse efter det næste store omkvæd eller en afslutning i et overgjort klimaks.
’We Go Back’ er en glimrende opvisning i, hvor bredt man kan jonglere med forskelligartede popvirkemidler uden at miste sin harmoniske signaturlyd: Den minimale intro afløses hurtigt af en upbeat, småfunky guitar, hvorefter programmerede trommer, diskret percussion og til sidst en sej synthsolo og statisk støj sætter ind. Intet er forudsigeligt, og trioen bevæger sig ubesværet fra sektion til sektion over nummerets fem minutter uden at det bliver unødigt komplekst eller effektjagende, men med den poppede umiddelbarhed i behold hele vejen.
I det hele taget er ep’ens gennemførte produktioner svære at få ud af hovedet, når de først har ormet sig derind. Fine Glinvads vokal er af den støbning, der er præcis klassisk nok til, at den altid er behagelig at lytte til, men også med tilpas meget forførerske i sig, så leveringen ikke bliver for pæn. På ep’en måske mest r’n’b-lydende nummer, den ulmende ’Never the Same’, lyder Glinvads vokal luftig på den helt tilpas, sexede måde, mens der på ’If You Can Feel This’ leges med vokalforvrængninger over melankolske, The xx-klingende guitarakkorder, så det blåtonede i Chinahs lyd får lov at træde i front.
Trioen har tydeligt fundet den rette balance mellem at dvæle og dosere virkemidlerne, men også at give sig hen til det poppede. Det er denne kombination der gør, at ’Away From Me’ er den type nummer, folk både synger med på til koncerter og tager med hjem i soveværelset, og at det simple, men insisterende omkvæd i ’Minds’ (»but you never seem to make up your mind, boy«) sidder fast efter første lyt.
I krydsfeltet mellem det minimale og kølige og det forførende og udadvendt poppede har Chinah fundet sig et virkelig formfuldendt, smagfuldt og internationalt overbevisende ståsted, der kun smager efter mere, og som med garanti vil gøre trioen til et af den slags navne, alle holder øje med i 2016.
Kort sagt:
Chinahs kombination af forførende r’n’b, synthpoppet minimalisme og klassisk poptække er noget nær perfekt afbalanceret på ’Once the Lights Are On’, hvor Fine Glinvads vokal skiftevis bidrager med tristesse og sexiness, og hvor hvert nummer stort set er et potienelt hit. Et overbevisende debut-statement, der nok skal trække Chinah langt udover andedammens grænser.
Læs også: Ugens 10 fedeste fester – inkl. Chinah-releasefest