Metallica rører på sig: Hør singlen ‘Hardwired’ fra kommende album

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Metallica har netop annonceret et kommende album med udgivelse den 18. november. Albummet bærer titlen ‘Hardwired… To Self-Destruct’ og bliver det første reelle album fra det legendariske heavymetal-band siden ‘Death Magnetic’ fra 2008, hvis man for øvrigt springer albumaffæren med Lou Reed, ‘Lulu’, fra 2011 over.

Samtidig slipper James Hetfield og co. en dundrende ny single med den benhårde titel ‘Hardwired’, som ser dagens lys sammen med en tilhørende musikvideo.

Det er umiskendeligt Metallica på den anden side af lydmuren, der som vanligt udgøres af iltre trommetæsk, distortion-guitar og James Hetfields vokal, der blandt andet vrænger denne tekstbid af sig: »We’re so fucked, hardwired to self-destruct«.

Videoen er en sort/hvid sag optaget i stroboskoplys, der i mikroskopiske glimt afslører bandets sammenbidte tandsæt og stude-agtige ansigtsudtryk.

Metallica kender deres metal-abc, for de var med til at skrive den, og gensynet samt -lyttet er ganske fortrinligt på ‘Hardwired’ – og et udmærket los i løgene på sådan en fredag formiddag.

‘Hardwired… To Self-Destruct’:
1. ‘Hardwired’
2. ‘Atlas, Rise!’
3. ‘Now That We’re Dead’
4. ‘Moth Into Flame’
5. ‘Am I Savage?’
6. ‘Halo on Fire’
7. ‘Confusion’
8. ‘Dream No More’
9. ‘ManUnkind’
10. ‘Here Comes Revenge’
11. ‘Murder One’
12. ‘Spit Out the Bone’

metallica

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af