Det har været et begivenhedsrigt år for Chinah. De påbegyndte 2016 med at udgive en stærk, formfuldendt debut-ep med »perfekt pop« og har sidenhen været både (ud)land og rige rundt på sommerens festivaler. Men det har heldigvis ikke trættet den danske trio, der nu har sat endnu et nyt nummer i verden.
Dagens nye single har fået titlen ‘Can’t Remember How It Feels’ og ligger i fornem forlængelse af gruppens r’n’b-inficerede synthpop-lyd fra debuten ‘Once the Lights Are On’.
Chinah (og sandsynligvis også den dugfriske single) kan opleves på Store Vega i København den 6. oktober, Kulturmaskinen i Odense den 7. oktober og på Radar i Aarhus den 8. oktober.
Læs også: Her er 13 koncerter du skal opleve i oktober
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.