Her er 11 koncerter du skal opleve i februar

Hiv kalenderen frem og skynd dig at markere alle de her dejlige koncerttilbud i den kommende måned.
Her er 11 koncerter du skal opleve i februar
Banks spiller i Store Vega i slutningen af februar. (Foto: Brad Barket/Getty Images.)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Off Bloom
1. februar, Loppen

Danske Off Bloom har haft fuld fart på i slutningen af 2016, og vi kan formentlig forvente et år 2017, hvor den elektroniske poptrio får alvor får lov at træde ind i den danske bevidsthed. Det starter allerede 1. februar, hvor du har mulighed for at opleve sangene fra sidste års debut-ep ‘Love To Hate It’ live fra scenekanten.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Frost Festival
4.-26. februar

Årets Frost Festival byder på så meget, at det næsten handler mere om at vælge fra end at vælge til, når man kigger ned over programmet. Et gennemgående tema for festivalens koncerter er, at musikken bliver kombineret med lys i et eller andet format, som er skabt særligt til lejligheden. Der vil altså være god mulighed for at få nogle helt unikke oplevelser, som kun bliver hjulpet på vej af, at Frost har booket en særdeles stærk stime af navne: The Rumour Said Fire, AV AV AV, Cancer, Julia Jacklin, Cass McCombs og mange flere…

Se hele programmet HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Rae Sremmurd
8. februar, Store Vega

Rae Sremmurd indtager Store Vega med deres første danske koncert siden ‘Black Beatles’, som katapulterede duoen fra naiv-charmerende hiphop-duo til et internationalt fænomen. For nylig kunne vi se deres humørfyldte live-performance hos Ellen, som heller ikke var helt uden den famøse mannequin-udfordring. Måske en smagsprøve på, hvordan det kommer til at gå ned på Vega?


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The xx
10. februar, Forum

The xx’ stilistiske udtryk har stort set siddet i skabet, siden de kom på banen i 2009, og det gælder også for deres nye album ‘I See You’, hvor briterne alligevel lukker lidt mere lys ind med dynamiske samples og mere plads til Jamie xx’ produktioner. Det er dog ikke fordi, den sky trio er sprunget helt ud af skallen, og det skal blive spændende at se, om de kan bevare intimiteten i Forums betonhal.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Slowes
10. februar, Natbar

Drøm dig ud på dansegulvet til smygende toner fra den danske duo Slowes, når Natbar inviterer til gratis koncert den 10. februar. Slowes kan noget med det der eskapistisk drømmende, og nu hvor gruppen kun har udgivet bare to numre, er koncerten selvsagt en mulighed for at høre en masse ny musik.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

M.I.L.K. + Friends
11. februar, Lille Vega

Der er jo ikke fordi M.I.L.K. har et kæmpe katalog at sange, han kan hive op af hatten, når han går på scenen i Lille Vega den 11. februar. Men det vi har hørt fra Emil Wilk og hans groovy soul-slæng er så overvældende varmt og dejligt, at der forhåbentlig bliver ved med at flyde fra den tropiske kilde af indbydende popsange. Og så har han taget venner med – Blondage, Anya og Hong Kong som support.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jamaika
17. februar, Rust

Jamaikas Rust-koncert skulle oprindeligt være gået ned i starten af december, men grundet komplikationer med hans afsoning er showet altså rykket til 17. februar (en fredag!), hvor København kan få en bid af den ombejlede Vejle-crooner og hans udkrængende somali-blues.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

D.R.A.M.
19. februar, Lille Vega

Det er afslappet, lækkert og uhøjtideligt, når D.R.A.M. kommunikerer gennem musik. Hiphoppen bliver tilsat soul, sjov og sofistikerede detaljer, mens nogle uundgåeligt ørehængende rytmer formentlig vil få dig til at sætte kroppen lidt i svingninger – og den store baby er højst sandsynligt lige så humørsmittende live, som vi ser det på video.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Weeknd
20. februar, Royal Arena

Februar byder også på årets første danske koncert med The Weeknd. Som en del af hans ‘Starboy: Legend of the Fall’-turné går han på i Royal Arena, og hvis du ikke nåede at få billetter til denne omgang, så har du chancen, når han kommer på Roskilde Festivals Orange Scene til sommer.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sohn
22. februar, Studie 2 – Koncerthuset

Sohn har på sit nye album ‘Rennen’ leveret en ny og mere konfronterende facon, end vi så det på debutalbummet ‘Tremors’ (2014), og det klæder egentlig produceren ganske godt. Det er »soul med poprefræn, electro-blues og electronica«, som vores anmelder skrev, og du kan få lov at mærke det hele på egen krop i DR Koncerthusets Studie 2.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Banks
27. februar, Store Vega

Den amerikanske sangerinde med de mørke electro-beats og den skarpe vokal er klar med en Store Vega-optræden sidst i februar. Hun pirrede vores mørke sider med både ‘Gemini Feed’ og ‘Fuck With Myself’ inden hendes andet album ‘Altar’ ramte i 2016 (en efterfølger til ‘Goddess’ fra 2014), og med de æstetisk udfordrende musikvideoer der hører til, kan det jo være, hun byder på et show tilsat lignende dunkel visualitet.

Læs interview: The xx: »Vi er stadig ikke de mest ekstroverte mennesker, men der er sket et skift i os«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af