Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – bl.a. Sampha, Lil Peep og dobbeltsingle fra Bette

Ugen har budt på masser af ny musik – stort og småt. Vi giver dig et overblik over de bedste nye numre her.
Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – bl.a. Sampha, Lil Peep og dobbeltsingle fra Bette
Bette. (Foto: Emil Vinther/Soundvenue)
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. A-Ha & Kendrick Lamar ‘Take On Backseat’ (NØAH mashup)

Norsk pop og Compton-hiphop. En umiddelbar bizar kobling, som ikke desto mindre kilder alle de rigtige steder. »I’ve either made a great discovery or a terrible mistake«, skrev ophavmanden til mashuppet, Noah Charlick, den anden aften på Twitter med et tilhørende videoklip af hans overlap af A-Has ‘Take On Me’ og Kendrick Lamars ‘Backseat Freestyle’. Tweetet er indtil videre blevet liket mere end en halv million gange, og kære Noah, svaret står lysende klart: Du har gjort et stortslået fund. Tak!


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Julia Holter ‘Words I Heard’

Julia Holter når knap og nap samme højder på ‘Words I Heard’, som hun gjorde på den foregående single ‘I Shall Love 2’ (hvilket også ville have været ret vildt). Det rokker dog ikke ved to ting: 1) ‘Words I Heard’ er endnu et pragteksempel på nervepirrende stemningsopbygning, og 2) Holters kommende album, ‘Aviary’, der udkommer fredag den 26. oktober, bliver med al sandsynlighed en fantastisk medrivende affære.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Mø ‘Blur’

er i denne uge albumaktuel med ‘Forever Neverland’, hendes første siden debutalbummet ‘No Mythologies to Follow’ fra 2014. Tidligere på ugen slap hun ‘Blur’, albummets femte og sidste single inden udgivelse, som viser nogle sider af den danske sangerinde, der er ret spændende. I verset domineres lyden af akustisk guitar, mens omkvædet fyldes ud af Møs vokal, der forvrænges og spredes igennem en vocoder (tænk Bon Iver anno 2016).


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Jamila Woods ‘Giovanni’

‘Giovanni’ er første udspil fra den amerikanske r’n’b-sangerinde Jamila Woods siden hendes debut, ‘Heavn’, der udkom samme tid sidste år. På ‘Giovanni’ fortsætter hun sin eksplicitte lyrik, der her leveres over et svulstigt, ret simpelt beat. Woods fortæller selv følgende om sangens tematik: »’Giovanni’ er en sang om at eje og hylde alle dele af mig selv. Den handler om arv og slægtskab, og hvordan kærlighed og styrke fra de mennesker, der har skabt, får mig til at føle mig uovervindelig.«


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Lil Peep ‘Cry Alone’

Den 9. november udkommer ‘Come Over When You’re Sober, Pt 2’ – et posthumt album med Lil Peep, som på tragisk vis døde af en overdosis den 16. november sidste år. Fra det album har vi nu fået den første single, ‘Cry Alone’, et mørktonet, 90’er-klingende poppunknummer med al den nedslående lyrik, som har gennemsyret Peeps univers. »I hate everybody in my hometown / tell the rich kids to look at me now«, synger han, så det går lige ind.


6. Bette ‘Væk’ / ‘Ikke længere’

Den danske r’n’b-sangerinde Bette, som vi tidligere på måneden bad om at pege på ti vigtige sange i hendes liv, har i dag udvidet sit hidtil to sange store sangkatalog med to helt friske af slagsen. ‘Væk’ og ‘Ikke længere’ hedder de, og fælles for de to numre er de rolige, dybe, bevægelige beats, der kredser om Bettes flirtende vokalfraseringer og giver tilpas med luft til hendes soulede og meget vedkommende stemme, som endnu er en ret ny skikkelse i det musikalske landskab. Men som ikke desto mindre synes at besidde noget eklatant, en iørefaldende genkendelighed.

Hør dobbeltsinglen på Spotify HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Kwamie Liv ‘New Boo’

På et fundament af et par drivende guitarer og en animerende stortromme danser Kwamie Liv rundt med sin varme, sprøde stemme, som nærmest hvisker én i øret og tager fuldstændig kontrol over lytteren i sangens tre og et halv minut. ‘New Boo’ er Livs fjerde single i år og vil være at finde på hendes længeventede debutalbum ‘Lovers That Come and Go’, der lander i november.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Sampha ‘Treasure’

‘Treasure’ er første udspil fra britiske Samphas hånd siden sidste års succesfulde debutalbum ‘Process’. Nummeret er skrevet til filmen ‘Beautiful Boy’, hvor Steve Carrell spiller en far, der forsøger at afhjælpe sin søns stofafhængighed. Tematikken spiller tydeligt ind i sangens underliggende uro og Samphas besnærende vokal i linjer som »I wish we could heal / I’ll take you home / I’ll make you whole«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Post Malone & Swae Lee ‘Sunflower’

‘Sunflower’ – en i sig selv ualmindelig sød sangtitel, som på meget passende vis følges op af et drønbehageligt beat og to sikre vokalpræstationer, der gnidningsfrit svæver rundt på hver sin fornemme facon. Det kunne man godt ønske sig mere af, Post Malone og Swae Lee fra Rae Sremmurd i fællesskab, for dette er i hvert fald en stilsikker opvisning udi vellyd.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Matthew E. White ‘No Future In Our Frontman’

»There is no rhythm to his honky tonk / and I refuse to sing along«, synger Matthew E. White indigneret om frontmanden, det vil sige præsident Donald Trump, som han nægter at synge med på. Nok er nok, må man forstå, og netop det kan ikke misforstå på Whites protestsang, som over de næste tre uger vil blive udgivet i forskellige versioner indspillet af forskellige musikerkolleger (blandt andre Natalie Prass).

Læs også: Her er ugens vigtigste album – blandt andet Mø og Empress Of

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af