Schoolboy Q deler ny single lige op til albummet – hør den tilbagelænede ‘Crash’

Schoolboy Q deler ny single lige op til albummet – hør den tilbagelænede ‘Crash’
Schoolboy Q. (Foto: Alberto E. Rodriguez/Getty Images for BET)

På fredag er ventetiden endelig ovre, men er du ved at dø af utålmodighed op til udgivelsen af det nye Schoolboy Q-album ‘Crash Talk’, er der her lidt at trøste dig med. Rapperen har nemlig udgivet endnu en single, ‘Crash’, den tredje fra det kommende album.

‘Crash’ følger efter de to forrige singler ‘Numb Numb Juice’ og ‘Chopstix’ (med Travis Scott), der havde vidt forskellige udtryk – førstnævnte minimalistisk og benhårdt, sidstnævnte chillet og melodisk.

Beatet på den friske single er igen i den tilbagelænede og melodiske ende, og Q klarer sig godt, denne gang uden gæsterapper. Med en spilletid på under tre minutter er det dog en kort fornøjelse.

‘Crash Talk’ bliver Los Angeles-veteranens femte studiealbum og det første siden hans roste ‘Blank Face LP’ fra 2016. Der er en del features på tracklisten – Schoolboy Q gæstes nemlig af 6lack, Ty Dolla Sign, YG, 21 Savage, Kid Cudi, Lil Baby og Travis Scott.

Læs også: Schoolboy Q spoofer Elon Musk i ny musikvideo til ‘Numb Numb Juice’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af