Rosalía og Bad Bunny går op i flammer – se den smukke musikvideo til ‘La Noche de Anoche’

Rosalía og Bad Bunny går op i flammer – se den smukke musikvideo til ‘La Noche de Anoche’
Bad Bunny og Rosalía i 'La Noche de Anoche'-musikvideoen.

To af de allerstørste stjerner i det spansksprogede poplandskab mødtes sidste år på den romantiske duet ‘La Noche de Anoche’. Nu er puertoricanske Bad Bunny og spanske Rosalía gået sammen om at lave en musikvideo til sangen, hvor der skrues godt og grundigt op for varmen.

I videoen kærtegner og synger stjernerne for hinanden, mens et pastelfarvet landskab sætter stemningen. Og undervejs bliver følelserne mellem de to sangere så stærke, at de simpelthen går op i flammer.

‘La Noche de Anoche’ stammer fra produktive Bad Bunnys andet 2020-album ‘El Último Tour Del Mundo‘, som, efter at være blevet færdiggjort i isolation, blev udgivet uden varsel.

Senest har Rosalía også teamet op med en anden kæmpestjerne, Billie Eilish, med nummeret ’Lo Vas a Olvidar’ skabt til hitserien ‘Euphoria’s andet særafsnit.

Se videoen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af