Metallica er blevet annonceret som hovednavn til næste års Copenhell, hvilket sågar bliver Lars Ulrich og co.’s eneste nordiske koncert i hele 2022.
Metallica spiller onsdag den 15. juni, og Copenhells såkaldte ‘opvarmningsdag’ bliver hermed opgraderet til en fuld festivaldag, så Copenhell i 2022 bliver en fire dage lang festival.
På programmet er også navne som Iron Maiden, Kiss, Korn, Judas Priest og Bad Religion.
Se en personlig (og blæsende) hilsen fra Lars Ulrich i videoen nedenfor.