Hør Phoebe Bridgers hjemsøgende jubilæums-cover af Metallicas ‘Nothing Else Matters’

I dag kan Metallicas selvbetitlede femte album (også kaldet ‘The Black Album’) fejre 30-års jubilæum, og fødselsdagen bliver 10. september fejret med det stort anlagte coveralbum ‘The Metallica Blacklist’, hvor hele 53 (!) artister giver deres bud på sange fra det klassiske album.

Vi har tidligere hørt Miley Cyrus’ helt igennem bombastiske version af ‘Nothing Else Matters’ (lavet i samarbejde med blandt andre Elton John og Chad Smith), og vi kan roligt sige, at Phoebe Bridgers’ cover af Metallica-storhittet er noget helt, helt, helt andet.

Bridgers tager ‘Nothing Else Matters’ fuldstændig ned i gear, og det hjemsøgende cover er mestendels befolket af et stemningsfyldt piano og nogle strygere, der bølgende bruser ind til stor dramatisk effekt.

Nogle gange kommer man også langt med få virkemidler.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Med på ‘The Metallica Blacklist’ er også navne som St. Vincent, Weezer, Moses Sumney, J Balvin, Phoebe Bridgers og Volbeat (som det eneste danske navn).

Se den fulde trackliste HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af