Hun forsvarede R. Kelly i omdiskuteret interview, men har siden vidnet mod ham: »Han trænede os hver dag«

Hun forsvarede R. Kelly i omdiskuteret interview, men har siden vidnet mod ham: »Han trænede os hver dag«
R. Kelly til New York Fashion Week i 2015. (Foto: Michael Loccisano/Getty Images)

Tilbage i marts 2019 var R. Kellys verden ved at kollapse. Dokumentaren ‘Surviving R. Kelly’ havde indvarslet en storm af anklager om seksuelt misbrug der førte til, at sangeren blev arresteret.

Hele verdenen var ved at få øjnene op for over to årtiers kriminel adfærd fra R. Kelly. Og her valgte sangeren så at gå til modangreb.

Først gav den nu 54-årige musiker selv et fuldstændig rablende skørt interview, hvor han både råbte, skreg og græd, mens han bedyrede sin uskyld.

Derefter blev to af Kellys såkaldte kærester, Joycelyn Savage og Azriel Clary, interviewet. De fortalte, at de »elskede« R. Kelly, og at alt var i sin skønneste orden.

Nu har sidstnævnte givet endnu et interview samme sted – med Gayle King hos den amerikanske tv-station CBS – hvor hun fortæller, at hun i 2019 blev coachet til at svare på interviewspørgsmålene på en særlig måde.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Han trænede os hver dag«, fortæller Clary, der tidligere boede hos R. Kelly, men siden har vidnet mod ham i retssagen, der tidligere på ugen resulterede i, at han blev kendt skyldig i en lang række anklager.

»Han sagde præcis, hvad vi skulle sige, og hvordan vi skulle sige det«, siger Clary om det virale interview fra 2019.

Azriel Clary afslører også, at alt, hun fortalte i det første interview, var løgn. Nu her fortæller hun i detaljer om, hvordan hun blev manipuleret af R. Kelly.

Clary fortæller desuden om, hvordan det var at vidne mod R. Kelly i retten. »Det var meget forstyrrende at genoplive de øjeblikke«, siger hun.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af