6ix9ine poserede med ni millioner kr. – nu hævder han, at pengene var falske

6ix9ine poserede med ni millioner kr. – nu hævder han, at pengene var falske
6ix9ine.

Der er et par ting, der ikke hænger sammen angående 6ix9ine. Okay, der er absurd mange ting, der ikke hænger sammen, når det kommer til rapperen, der angav store dele af sin tidligere bande og har domme om både seksuel krænkelse af en mindreårig samt vold mod sin ekskæreste.

Men mere specifikt er der lige nu en del kontroverser omkring en video, hvor rapperen tilsyneladende flasher sportsbiler, luksusure og hvad der svarer til ni millioner danske kroner i kontanter.

For Daniel Hernandez, som musikeren hedder, har jo for nylig udtalt i retten, at han er på randen af konkurs og derfor ikke kan betale erstatning til ofrene af et væbnet røveri, rapperen deltog i med sine gamle bandebrødre.

Så hvordan kan han nu pludselig posere med massevis af kontanter, hvis han egentlig er flad? Har han løjet i retten for at slippe for at betale erstatning?

Nej, forklarer rapperen nu hos TMZ.

Hans forklaring? Pengene i videoen er simpelthen falske.

»Jeg er en entertainer«, udtaler 6ix9ine, der netop har gjort comeback med sangen ‘Giné’. Hvilket må være en af de første gange i historien, at en rapper melder klart ud, at han flasher falske penge i en video.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af