Little Simz, en af vor tids mest spændende rappere, har netop udsendt sit femte studiealbum, ‘No Thank You’.
Albummet udkommer blot en lille uge efter dets annoncering i tirsdags og kun to dage inden Simz’ forestående koncert i Amager Bio.
På ‘No Thank You’ samarbejder Simz endnu engang med produceren Inflo fra neosoul-kollektivet Sault. Albummet indeholder i alt 10 numre, hvoraf flere er mere end seks minutter lange.
‘No Thank You’ følger i hælene på sidste års storladne selvportræt ‘Sometimes I Might Be Introvert’, som vores anmelder gav seks stjerner, og som vi efterfølgende kårede til årets tredjebedste udenlandske album.
Den britiske rapper lagde også tidligere i år et smut forbi Danmark, hvor hun leverede en magtdemonstration på Roskilde Festival. Også her kvitterede vores anmelder med topkarakter.
Lyt til ‘No Thank You’ herunder.