The Smile annoncerer dansk koncert – og et nyt album

The Smile annoncerer dansk koncert – og et nyt album
The Smile. (Foto: PR)

Der er op til flere gode nyheder til fans af The Smile i dag.

Bandet har nemlig både annonceret, at der kommer et nyt album ved navn ‘Wall of Eyes’ den 26. januar, og at de tager på turné i 2024.

Den tour kommer også forbi Danmark. Den 13. marts 2024 spiller The Smile i K.B. Hallen i København.

Det bliver altså med ‘Wall of Eyes’ i bagagen, og allerede nu kan du høre et nummer fra den kommende plade. Albummets titelsang er ude nu inklusive en musikvideo, der er instrueret af Paul Thomas Anderson.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Wall of Eyes’ bliver The Smiles andet album efter ’A Light For Attracting Attention’ fra 2022. Det album beskrev Soundvenues Malthe Hjort som »Thom Yorkes bedste album uden for Radiohead-regi«.

The Smile har før spillet på Roskilde Festival – en koncert som Soundvenues Henrik Reinberg Simonsen betegnede som et af det års centrale rockshows på festivalen. Nu er de altså på vej til Danmark igen.

Billetsalget starter fredag 17. november kl. 10.00.

The Smile (UK)
13. marts 2024
K.B. Hallen
Billetpris: 645 kr
.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af