Tidligere på ugen delte Barack Obama sine yndlingsfilm fra 2023, og nu er USA’s tidligere præsident kommet til musikken. I et opslag på X har han vanen tro afsløret sine favoritsange fra året, skriver NME.
Listen består af hele 28 sange og favner flere forskellige genrer.
Obama har for eksempel hiphoppen repræsenteret med Megan Thee Stallions ‘Cobra’, Stomzy og Fredos ‘Toxic Trait’ samt Dave og Central Cees ‘Sprinter’.
Popmastodonten Beyoncé er ligeledes at finde med det Kendrick Lamar-gæstede nummer ‘America Has a Problem’. Man finder også mere indierockede indslag som Mitskis ‘My Love Mine All Mine’ og Big Thiefs ‘Vampire Empire’.
Obama deler desuden en favorit med Rihanna, der tidligere også afslørede sine yndlingssange fra 2023, nemlig ‘Unavailable’ af Davido og Musa Keys.
Obama er selv delvist involveret i én af sangene. Lenny Kravitz’ ‘Road to Freedom’ er nemlig en del af soundtracket til Netflix-filmen ‘Rustin’, som Barack og Michelle Obama har produceret gennem deres selskab Higher Ground. Filmen var også at finde på ekspræsidentens liste over sine foretrukne 2023-film.
Se alle Obamas favoritsange fra 2023 herunder.