»Min familie sårede mig!«: Britney Spears reagerer på afsluttet retssag mod sin far

»Min familie sårede mig!«: Britney Spears reagerer på afsluttet retssag mod sin far
Britney Spears. (Foto: Michelangelo Di Battista/Sony/RCA via Getty Images)

I sidste uge indgik Britney Spears og hendes far, Jamie Spears, et forlig, efter faren havde krævet, at datteren skulle betales hans juridiske omkostninger. Jamie Spears’ krav kom i 2021, kort tid efter hans medieombruste, 13 år lange værgeordning over sin voksne datter var blevet ophævet.

Ifølge NME betyder forliget, at Britney Spears skal betale omkring 2 millioner dollar, svarende til næsten 14 millioner kroner, til sin far. Aftalen har fået popstjernen til tasterne i et nu slettet Instagram-opslag.

»Min familie sårede mig!!! Der har ikke været nogen retfærdighed og bliver det nok aldrig!!! De mennesker, der sad og lavede absolut ingenting, imens de gjorde det i fire måneder, har der nemt!!!«, skrev Britney Spears ifølge NME i opslaget.

»Sådan som jeg blev opdraget, blev jeg altid undervist i det rigtige og forkerte, men de to personer, der opdragede mig med den metode, sårede mig!!! Jeg er så heldig at være her!!!«.

I det slettede opslag fortalte popstjernen også, at hun ikke har set sine forældre ansigt til ansigt, siden retssagen begyndte.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af